180 / 193
Anmeldelser
Københavnfør ognu
-
ogaldrig.Redaktion og billedteksterBoBramsen. UdgiverPalleFogt-
dal. 11 bd., sælges samlet. Bd. 5 Kgs. Nytorv, Rosenborg ogNyboder.AfSys og GodfredHart-
mann, 1988, 536 s. Bd. 6 Frederiksstaden og Nyhavn. Af Tobias Faber, 1989, 496 s. Bd. 7
Christianshavn. Af Claus M. Smidt, 1989, 512 s. Bd. 8 Holmen og Orlogsvcerftet. AfSvend
Thostrup, 1989, 256 s.
Med bind 5-7 har værket bevæget sig uden for de middelalderlige byområder bag de æld
ste volde og over i de områder, der på Christian IV's tid blev inddraget i byen og efterhån
den bebygget. Det er områder, der er blevet til ved en egentlig byplanlægning.
Bd. 5 omfatter »Ny-København«, Bd. 6 Frederiksstaden og Bd. 7 Christianshavn, områ
der der blev bebygget, efter den sprængning af det middelalderlige København, som
Christian IV begyndte ved at flytte den gamle Østervold med Østerport for enden af
Østergade i en bue ud til det nye fæstningsværk Set. Annæ Skanse, det som Frederik III
senere udbyggede til Kastellet. Christianshavn blev anlagt som en fæstnings- og han
delsby på Københavns søside. Og efter erfaringerne i svenskekrigene 1658-59 blev fæst
ningen i syd også forstærket, og bag den anlagdes kvarteret Frederiksholm (omtalt i bd.
2). I Christian V's tid, i 1680'erne, anlagdes det såkaldte »Nye Werck«, rækken af bastioner
fra syd for Christianshavn og op omkring Nyholm, flådens nye værft, der netop blev an
lagt fra 1690. Således fik København i løbet af det 17. århundrede en imponerende fæst
ning, der omkransede et areal, som gradvist bebyggedes i det 18. århundrede og først at
ter blev sprængt af byudviklingen i det 19. århundrede.
I dag står Kastellet og Christianshavns volde som et monument over denne fæstning,
og inden for voldene afspejler gadenettet i Nykøbenhavn, Christianshavn og Frederiks
staden de byplanmæssige intentioner. Hele denne udvikling anskueliggøres klart i de tre
bind, ikke mindst i en række samtidige stik og nogle fortrinlige kortskitser.,
De i disse bind behandlede områder er alle blevet forskånet for de store brande. Til
gengæld er dele af dem præget af forskellige former for byfornyelse:udskiftning af enkel
te huse, sanering af hele kvarterer, trafikplanlægning - og den forandring, der sker ved
ændring af erhvervsvirksomheden i et kvarter.
Bd. 5 er skrevet af forfatteren, forlagsredaktør Godfred Hartmann og kunsthistorikeren,
kontorchef i Planstyrelsens bygningsfredningskontor Sys Hartmann. Det er ikke anført,
hvem der har skrevet hvilke afsnit, men det fornemmes vist ret tydeligt.
Bindet rummer et afsnit om de oprindelige planer for anlægget af Nykøbenhavn.
Umiddelbart forekommer det nærliggende at have indledt bindet med dette afsnit, men
det findes placeret efter omtalen af Kgs. Nytorv og Gothersgade og lige forud for afsnittet
om Rosenborg, som byggedes før disse planer, og som de netop ikke har meget at gøre
med. Herefter behandles Borgergadekvarteret, inclusive et særligt afsnit om dets sane
ring, Nyboder, Rigensgadekvarteret, Store Kongensgade og endelig Grønningen. Det er
altså et ganske omfattende og sammensat kvarter, der her behandles.Som promenade er
den valgte disposition naturlig, men den kommer til at splitte afsnit, der naturligt hørte
sammen, og bindet virker derfor nok lidt mere ujævnt end nødvendigt.
178