Anmeldelser
Poul Grinder Hansen. Til fremstillingen i Danmarks Kirker bør man inddrage Grinder
Hansens artikel i Bygningsarkæologiske studier 1987 p. 89-103, hvor Charles Christen
sens rekonstruktion af kirkens ydre for første gang er publiceret.
Det er meget interessant læsning og en god illustration af kirkeværkets praksis m.h.t.
at inddrage alle tænkelige kilder ud over de arkæologiske. Kortmaterialet og prospekter
ne over byen er udnyttet og dernæst alle de mange utrykte kilder stammende først og
fremmest fra Rentekammeret og Danske Kancelli i Rigsarkivet, (en central kilde er såle
des en opmåling af bygningen fra 1645). Centralbygningen var anlagt amfiteatralsk med
skrånende gulve ned mod centrum. 48 søjler skulle bære de mange hvælv over de 12 sek
tioner.Vis-a-vis tårnet ivest var der i den østlige 12-del planlagt et alter op ad en søjle med
krucifix.
Kirken har på mange måder et direkte arkitektonisk slægtskab med Trefoldighedskir-
ken i Christiansstad i Skåne, men endnu mere interessant er det, at forfatteren slår fast, at
rotunden i virkeligheden var et af Christian IV-tidens mest ambitiøse og prestigefyldte
byggerier. Når bortses fra Christiansborg Slot, er en så stor københavnsk enkeltbygning
næppe blevet planlagt og påbegyndt, før det 19. århundrede. Kirken omtales normalt på
grund af de nærliggende Nyboder som sømændenes kirke, og ganske vist var flåden en
højt prioriteret del af Christian IV's danske kongemagt. Det er dog ikke sært, at forfatte
ren søger videre omkring for at finde forbilleder og paralleller. Den protestantiske rund
kirke er ingenlunde et ubekendt begreb og med støtte ibl.a. de svenske kunsthistorikere
Hamberg og Eimers studier kan den protestantiske - ikke mindst nederlandske rundkir
kebygning - påvises som et sandsynligt forbillede. Christian IV's rolle som protestantis
mens forsvarer fastholdtes på trods af nederlaget i 3O-årskrigen, og det er nærliggende at
tænke sig S. Anna Rotunda som en slags nordeuropas protestantiske højborg - i yderste
tilfælde en slags luthersk »Peterskirke«. Hele brugen af arkitekturen som middel til at
fremme Christian IV's politiske og kirkelige program er for alvor sat i gang af Hugo Jo-
hannsen, men at der er mere at gøre i den forbindelse vidner de udmærkede arbejder af
Poul Grinder Hansen om.
Tanken om en rundkirke i Nykøbenhavn blev iøvrigt ved med at spøge, og i 1730’erne
sattes Eigtved i gang med at projektere en sådan, dog aldrig påbegyndt rundkirke. I Fre-
deriksstaden kom der gang i sagen efter 1749 med Eigtveds/Jardins kirkeprojekter, men
først i 1890'erne lykkedes det med Tietgens Marmorkirke.
Heftet rummer desuden en gennemgang af de slotskirker, der projekteredes i 1660'er-
ne og i 1690'erne (Tessin) i forbindelse med de aldrig realiserede planer om et nyt resi
denspalæ for den enevældige kongemagt, og endelig er der enkelte rettelser og supple
menter til de tidligere Københavnsbind, samt et personregister til vol. 3-6.
Helge Gamrath
Ib Gejl: Indenfor snorene. Fondsbørsvekselerernes historie - især til 1945.349 sider, ill. Kr.
300,00. Erhvervsarkivet. Århus.
Ib Gejl følger en ung mand til vekselmæglereksamen i 1809. Den mundtlige eksamen var
betingelsen for at blive beskikket som vekselmægler og deltage i noteringen. Læseren
183