188 / 193
Anmeldelser
og bebyggelsesforhold. De idealistiske forestillinger, som enkelte læger og teknikere
(f.eks. lægen Hornemann,og stadsingeniør Colding) i 1840'erne og 1850'erne havde gjort
sig om, hvordan byen skulle udvikle sig i fremtiden (efter at fæstningen København var
blevet opgivet af militæret) gennemgås. Det hele anskues som en proces - ingen kunne
vide, hvordan det hele ville ende. Stadsingeniør Coldings ambitiøse kloakplan, der blev
standset af indenrigsminister A. S. Ørsted i 1851 omtales, men lidt vilkårligt afvises læger
nes betydning, dvs. EmilHornemann med fleres hygiejniske skrifter og øvrige aktiviteter
neddæmpes med, synes det mig,lidt nemme argumenter, (f.eks. Hornemann havde både
stuepiger, god stor lejlighed og gode livsvilkår).
Imidlertid var hele den kommunale administration domineret af de liberalistiske ideer,
der blot lod de frie kræfter få frit spillerum. Konsekvensen var brokvarterernes hurtige
overbebyggelse og øjeblikkelige slum-præg. Den liberale og rummelige byggelov fra
1850'erne tillod spekulation i byggeriet.
Alligevel var der fra 1880'erne mange der råbte vagt i gevær fra såvel konservativ som
fra socialdemokratisk side. Selv om der var handlekraftige borgmestre - f.eks. den kon
servative Borup, søger forfatteren efter andre aktive bag scenen. Og han finder den per
son, der tilsyneladende har været drivkraften bag det hele, nemlig stadsingeniør fra 1886
til 1902 Charles Ambt.Ivirkeligheden erAmbt bogens helt, dermed ellermod politikerne
får sine ideer om byplanlægning og orden ført igennem.
Ambt var stærkt påvirket af den i datidens Tyskland stærke trang til plan og orden og
havde ved talrige rejser og kontaktertilTyskland stor viden om forholdene her. 118 år sad
han centralt i den kommunale administration - en slags grå eminence, der i virkelighe
den bestemte mere end de af offentligheden mere kendte kommunalpolitikere. Han
havde den afgørende rolle i den endelige løsning af de københavnske kloakerings-pro
blemer (vandklosetterne) - han skal engang have sagt, at et kloaktårn for ham var et lige
så tilstrækkeligt mindesmærke som andres mere prangende bygninger - og spillede
også en væsentlig rolle ved kommunens grundopkøb i nabosognene samt ved selve ind
lemmelsen af Brønshøj, Valby og Sundbyerne i år 1900. Senere har politikerne ikke
mindst de socialdemokratiske søgt at tage æren herfor - helt klart efter Tim Knudsens
mening med urette. Iden store byplankonkurrence 1907-08 om de indlemmede arealers
udnyttelse spillede Ambt som medlem af bedømmelseskomitéen en stor rolle. Endelig
lagde han grunden til udarbejdelsen af en ny bygningslov, der ville have givet kommu
nen en meget stærk styringsmulighed. Imidlertid forlod han sit embede i 1902 for at blive
generaldirektør i DSB, hvor han gennemførte det københavnske nærbanesystem; hans
efterfølgere i kommunens administration havde ikke styrke og format til at gennemføre
den påtænkte bygningslov.
TimKnudsen har som sin tidsgrænse valgt året 1917, da socialdemokraterne fikabsolut
flertal i Borgerrepræsentationen og nu kunne drage den fulde nytte af den foregående
generations og ikke mindst højremanden Ambts indsats for gennemførelsen af byplan
lægningen. Ide sidste kapitler synes forfatteren at komme lidt i stridmed sig selv.For den
helt uomgængelige byplanlægning medførte jo, som sin naturlige konsekvens, orden og
disciplinering - det var jo det man havde savnet så forfærdeligt i Bro-kvartererne i
1860'erne og 1870'erne - og det førte til indskrænkninger i folks udfoldelse og råderum.
Man kan ikke få det hele!
186