190 / 193
Anmeldelser
Disse første forstæder kom snart til at være de inderste i et koncentrisk system af for
stæder. De blev fra 1930'erne forældede ibyggeteknisk forstand, og i efterkrigstiden blev
de dømt saneringsmodne - omend der gik årtier, før der blev gjort noget ved det.
Københavns Bymuseum har siden 1984 iprojektform arbejdet med dokumentation af
den gamle forstads fysiske rammer og sociale liv.
Rammen om den foreliggende bog er en enkelt gade, Blågårdsgade, engang pulsåren i
»den sorte firkant« på det indre Nørrebro. Med den ramme anlægger bogen en i bedste
forstand lokalhistorisk synsvinkel, selv om forfatteren i indledningen understreger, at
sigtet rækker videre end det lokal- og københavnshistoriske.Antagelsen er, at studiet af
den nørrebro'ske gade kan påvise mere almengyldige udviklingsstrukturer.
Med sin kronologiske bredde, hvor gaden følges fra fødsel til noget, der kunne lignes
ved skindød (fra 1820'erne til 1980'erne), har bogen også oplagt interesse for de kredse,
der i dag arbejder med udformningen af vores fysiske miljø.
»Alle kender Blågårdsgade« er bygget kronologisk op, med en kulturhistorisk gennem
gang af gadens og dens nærmeste omgivelsers udvikling fra anlæggelsen. Bogen beskri
ver pionertidens socialt komplekse indbyggersammensætning i en endnu grøn bebyg
gelse - den stigende fortætning og erstatning af den oprindelige bebyggelse med den,
der kom til at stå til de store saneringer i 1970'erne og 1980'erne - gadens udvikling af et
forretningsliv, der blev grundlag for dens renommé - dens trafikalske udvikling fra at
være bindeled mellem Østerbro og på den anden side Frederiksberg, Vesterbro og Syd
havnen til at være gågade præget afbiler og uden trafikal betydning - dens udvikling fra
tæt bebygget og befolket kvarter til tyndere befolket og saneringsmishandlet slagmark.
Med gadens udvikling som ramme præsenteres vi for de elementer, der sammen med
husene udgør gaden: Beboere og boliger, butikker og erhverv og livet i og mellem huse
ne. Forfatteren sætter konstant den lokale udvikling i relation til de ydre faktorer, der er
dens forudsætning, og herigennem får bogen højere almenværdi, end den meget lokale
ramme umiddelbart antyder.
At lade en enkelt gade på Nørrebro være undersøgelsens ramme viser sig i bogen at
være en frugtbar og spændende vinkel på urbaniserings-, blomstrings- og forslumnings-
processeme. Rammens snæverhed muliggør en meget givende konkretisering af udvik-
lingselementeme, og rammen er ikke en hindring for den løbende perspektivering. Blot i
afsnittet om Den Sorte Firkant og dens endeligt ses problemer med at holde Blågårdsga
de i fokus ved beskrivelsen af den langvarige saneringsproces, men på den anden side
vidner gadens tilbagetrukne placering i denne del afbogen om, at forfatteren ikke har la
det sig begrænse af det kompositoriske udgangspunkt.
Med en så indgående undersøgelse af et så afgrænset geografisk område ligger der al
tid en fare for at blive suget ind i dets mytologi og få sin opfattelse påvirket af områdets
selvopfattelse. Den fælde er forfatteren ikke faldet i, omend jeg med anmelderluppen
fremme er faldet over en enkelt ting. I et afsnit om lokalmiljø og livsform omtales på side
95 øgenavne i kvarteret som ét af dets lokalidentitet-skabende særkender, og her næv
nes som eksempel »Fælled-Maja«, som retfærdigvis må siges at være kendt under det
navn over store dele afbyen, og i det mindste var lige så kendt under dette navn på Øster
bro.
Bogens form, hvor en generel udvikling er beskrevet med eksemplets styrke uden for-
blinding af det lokale, gør det til andet og mere end et ønske, at bogen ud over at rette sig
188