Table of Contents Table of Contents
Previous Page  104 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 104 / 405 Next Page
Page Background

100

dækker, er overholdt – jf. § 110: kommentarer til artikel 7, stk. 2. Ifølge artikel 10 og

11 kan formodningen om overensstemmelse imidlertid anfægtes:

Ifølge artikel 10 skal en medlemsstat eller Kommissionen henvise en

harmoniseret standard til det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv

98/34/EF

87

, hvis de har beviser for, at visse væsentlige sikkerheds- og

sundhedskrav, som standarden dækker, ikke opfyldes i tilstrækkelig grad af

standardens specifikationer.

Hvis sikkerhedsproceduren i artikel 11 tages i brug, og medlemsstaten mener,

at den manglende overensstemmelse konstateret på den maskine, der er

genstand for den begrænsende foranstaltning, skyldes en mangel i en

harmoniseret standard, som fabrikanten har anvendt, henvises også den

pågældende standard til direktiv 98/34/EF-udvalget – jf. § 124: kommentarer til

artikel 11, stk. 4.

For at undgå behovet for disse formelle indsigelser opfordres medlemsstaterne til at

følge udformningen af harmoniserede standarder og delagtiggøre CEN eller

CENELEC i deres bekymringer, før de harmoniserede standarder bliver vedtaget.

Ligeledes opfordres standardiseringsorganisationerne til at tage skyldigt hensyn til

medlemsstaternes bekymringer, når de udformer og vedtager harmoniserede

standarder.

Kun medlemsstaterne og Kommissionen har mulighed for at fremsætte en formel

indsigelse mod en harmoniseret standard. Hvis andre berørte parter mener, at en

harmoniseret standard har alvorlige mangler, kan de henlede de nationale

myndigheders eller Kommissionens opmærksomhed på det og bede dem tage de

nødvendige skridt.

§ 120 Proceduren for formel indsigelse

En formel indsigelse kan fremsættes, når en harmoniseret standard er blevet

vedtaget af den europæiske standardiseringsorganisation, og referencen for den er

blevet meddelt Kommissionen med henblik på offentliggørelse i EUT. En formel

indsigelse kan også fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt efter

offentliggørelsen af referencen for den harmoniserede standard i EUT.

Den formelle indsigelse skal meddeles Kommissionen af medlemsstaten via dennes

faste repræsentation ved Den Europæiske Union med angivelse af referencen for den

pågældende standard, specifikationerne i standarden, der anses for at være

fejlbehæftede, samt begrundelsen for indsigelsen. Udvalget i henhold til direktiv

98/34/EF har udarbejdet en standardformular til formålet.

Den formelle indsigelse drøftes først i Arbejdsgruppen om maskiner – jf. § 148:

kommentarer til artikel 22 – hvor de øvrige medlemsstater, repræsentanter for CEN

eller CENELEC og andre interessenter indbydes til at udtrykke deres synspunkter.

Resultatet af drøftelserne i Arbejdsgruppen om maskiner indberettes af

Kommissionen til direktiv 98/34/EF-udvalget. Dette udvalg høres derefter om udkastet

87

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester,

som ændret ved direktiv 98/48/EF og 2006/96/EF. En konsolideret version af direktivet findes på:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:1998L0034:20070101:DA:PDF