137
nr. 1. Med hensyn til ordene fare og risiko – jf. § 164: kommentarer til bilag I, punkt
1.1.1, litra a), og § 168: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra e).
Risikovurderingen kan udføres af fabrikanten selv, af hans repræsentant eller af en
anden, der handler på deres vegne. Hvis risikovurderingen foretages på vegne af
fabrikanten af en anden person, er fabrikanten fortsat ansvarlig for risikovurderingen
og gennemførelsen af de nødvendige beskyttende foranstaltninger under konstruktion
og fremstilling af maskinen – jf. § 78-81: kommentarer til artikel 2, litra i), og § 83 og
84: kommentarer til artikel 2, litra j).
I anden sætning i første afsnit af det første generelle princip hedder det, at maskinen
skal være konstrueret og fremstillet under hensyntagen til resultaterne af
risikovurderingen. Risikovurdering beskrives som en iterativ proces, fordi hver
risikonedsættende foranstaltning, der skal afhjælpe en bestemt fare, skal evalueres,
for at det kan påvises, at den er tilstrækkelig og ikke genererer nye farer. Hvis dette
ikke er tilfældet, skal processen gennemføres på ny.
Det betyder, at
risikovurderingsprocessen
skal
gennemføres
parallelt
med
maskinens
konstruktionsproces.
Sidste led af andet afsnit understreger, at risikonedsættende foranstaltninger, der skal
afhjælpe bestemte farer, skal prioriteres i henhold til principperne om integrering af
sikkerheden – jf. § 174: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.2, litra b).
Risikovurderingen og resultatet heraf skal dokumenteres i det tekniske dossier for
maskinen – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a).
I standarden EN ISO 14121-1 (type A-standard) forklares de generelle principper for
risikovurdering af en maskine
102
.
§ 159 Risikovurdering og harmoniserede standarder
Risikovurderingsprocessen befordres af anvendelsen af harmoniserede standarder,
idet type C-standarder for maskiner indeholder en angivelse af de væsentlige farer,
som generelt forbindes med den pågældende maskinkategori, og en specifikation af
de beskyttende foranstaltninger til at afhjælpe dem. Imidlertid fritager anvendelsen af
harmoniserede standarder ikke maskinfabrikanten fra pligten til at udføre en
risikovurdering.
En fabrikant, der anvender specifikationerne i en type C-standard, skal sikre, at den
harmoniserede standard er egnet til den bestemte omhandlede maskine og dækker
alle de risici, den frembyder. Hvis den pågældende maskine indebærer farer, som
ikke er dækket af den harmoniserede standard, kræves der en fuld risikovurdering for
disse farer og passende beskyttende foranstaltninger til at afhjælpe dem.
Når de harmoniserede standarder endvidere indeholder flere alternative løsninger
uden angivelse af kriterierne for valget mellem dem, skal valget af den egnede
løsning for den pågældende maskine baseres på en specifik risikovurdering. Det er
især vigtigt, når man anvender type B-standarder – jf. § 111: kommentarer til artikel 7,
stk. 2.
102
EN ISO 14121-1:2007 – Maskinsikkerhed – Risikovurdering – Del 1: Principper (ISO 14121-
1:2007).




