Table of Contents Table of Contents
Previous Page  142 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 405 Next Page
Page Background

138

GENERELLE PRINCIPPER (fortsat)

. . .

2.

De forpligtelser, der følger af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav gælder

ikke blot, hvis den pågældende maskine frembyder en fare, når den benyttes på de

betingelser, fabrikanten eller dennes repræsentant har foreskrevet, men også under

forudseelige unormale forhold. Kravet om integration af sikkerheden, jf. punkt 1.1.2, og

forpligtelserne med hensyn til mærkning af maskiner og brugsanvisning, jf. afsnit 1.7.3.

og 1.7.4., gælder under alle omstændigheder.

. . .

§ 160 Anvendeligheden af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav

Man skal huske det andet generelle princip, når man læser hvert af de væsentlige

sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er

sædvanligvis uden forbehold. De finder dog kun anvendelse, hvis de er relevante og

nødvendige. Med andre ord finder et væsentligt sikkerheds- og sundhedskrav

anvendelse, når den omhandlede fare forefindes ved en bestemt model af den

pågældende maskine. Den første sætning i det andet generelle princip understreger,

at der i forbindelse med identifikationen af farerne ved en given model af en maskine

ikke kun skal tages hensyn til brugen af maskinen på de foreskrevne betingelser, men

også under forudseelige unormale situationer. Forudseelige unormale situationer er

dem, der hidrører fra forudsigeligt misbrug – jf. § 172: kommentarer til bilag I, punkt

1.1.1, litra i).

Den anden sætning rummer en undtagelse fra det andet generelle princip, idet

kravene i punkt 1.1.2, 1.7.3 og 1.7.4 er gældende for alle maskiner.

GENERELLE PRINCIPPER

(fortsat)

. . .

3.

De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i dette bilag er bindende. Under hensyn

til det tekniske stade er det dog muligt, at de deri fastsatte mål ikke kan nås. Er dette

tilfældet, skal maskinen konstrueres og fremstilles med henblik på i videst muligt

omfang at opfylde disse mål.

. . .

§ 161 Det tekniske stade (state of the art)

I det tredje generelle princip mindes man først om, at de væsentlige sikkerheds- og

sundhedskrav er juridisk bindende, når de finder anvendelse på en given model af en

maskine. Det fremgår tydeligt af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), hvor

maskinfabrikanternes forpligtelser er fastlagt. I den henseende er det vigtigt at skelne

mellem de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I og specifikationerne i de

harmoniserede standarder, som det er frivilligt at anvende – jf. § 110: kommentarer til

artikel 7, stk. 2.

De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I er sædvanligvis uden forbehold.

I den anden sætning i det tredje generelle princip erkendes det, at det i visse tilfælde

kan være umuligt at opfylde visse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav fuldt ud