![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0156.png)
152
1.1.2
Principper for integrering af sikkerheden
(fortsat)
. . .
d) Maskinen skal konstrueres og fremstilles således, at der tages hensyn til de forhold,
som operatøren arbejder under som følge af den nødvendige eller forventede
anvendelse af personlige værnemidler.
. . .
§ 176 Begrænsninger på grund af brugen af personlige værnemidler (PPE)
Punkt 1.1.2, litra d), omhandler et bestemt aspekt af den tilsigtede brug af maskinen.
Det kan være påkrævet, at maskinoperatører er iført eller bærer personlige
værnemidler til at håndtere de resterende risici, der udløses af maskinen selv, som
f.eks. høreværn til beskyttelse mod støjemissioner eller beskyttelsesbriller mod
risikoen for udslyngning af farlige stoffer eller genstande. De kan også blive nødt til at
bruge personlige værnemidler til at beskytte sig mod farer, som ikke genereres af
maskinen, men som er til stede i omgivelserne, hvor maskinen bruges. F.eks. kan
maskinoperatører blive nødt til at benytte sikkerhedssko til beskyttelse mod stød og
skarpe genstande på byggepladsen eller arbejdsstedet, hvor maskinen bruges.
Maskinoperatørerne skal måske også have beskyttelseshandsker, -tøj og -sko på,
hvis maskinen bruges i kolde eller varme atmosfærer eller under ugunstige
vejrforhold.
Ved konstruktion og fremstilling af maskinen og især i forbindelse med udformning,
placering og dimensionering af betjeningsanordningerne skal der tages hensyn til de
begrænsninger, som operatørerne sandsynligvis er underlagt som følge af brugen af
personlige værnemidler. F.eks. på maskiner bestemt til brug under kolde forhold skal
afstande, størrelser og udformning af pedaler passe til en operatør, der arbejder med
store støvler på – jf. § 300: kommentarer til bilag I, punkt 3.3.1.
1.1.2
Principper for integrering af sikkerheden
(fortsat)
. . .
e) Maskinen skal leveres med alt det specialudstyr og alle de løsdele, der er væsentlige
for, at maskinen kan indstilles, vedligeholdes og anvendes sikkert.
§ 177 Specialudstyr og tilbehør
Punkt 1.1.1, litra e) indeholder ikke et krav om, at maskinfabrikanterne skal levere
standardværktøj og standardudstyr, der måtte være nødvendigt til justering og
vedligeholdelse (skruetrækkere, svensknøgler, skruenøgler, taljer osv.) af forskellige
typer maskiner. Hvis en sikker justering, vedligeholdelse eller brug af maskinen
imidlertid kræver anvendelse af udstyr eller tilbehør, som er specifikke for den
pågældende maskine, skal dette udstyr eller det tilbehør stilles til rådighed af
maskinfabrikanten sammen med maskinen. Specialudstyr kan f.eks. være
anordninger til fjernelse af maskindele i forbindelse med rengøring eller anordninger
til fremføring eller ilægning og udtagning af emner.