Table of Contents Table of Contents
Previous Page  152 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 405 Next Page
Page Background

148

sikkert, når maskinen frakobles, for at undgå farer under skrotning – jf. § 178:

kommentarer til bilag I, punkt 1.1.3.

1.1.2

Principper for integrering af sikkerheden

(fortsat)

. . .

b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten eller dennes repræsentant

tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge:

så vidt muligt fjerne eller mindske risiciene (integrering af sikkerheden ved

konstruktion og fremstilling af maskinen)

træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger mod de risici, som ikke

kan fjernes

give brugerne oplysninger om de tilbageværende risici som følge af, at de

trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig

uddannelse er påkrævet, og meddele, om personlige værnemidler er

nødvendige.

. . .

§ 174 Tretrinsmetoden

I punkt 1.1.2, litra b), beskrives den tilgang, der skal anvendes, når man fastlægger

de foranstaltninger, der skal træffes til håndtering af de risici, der er blevet

identificeret og vurderet ved hjælp af den risikovurdering, der er beskrevet i det første

generelle princip. De tre på hinanden følgende trin står i prioriteret rækkefølge og

kaldes ofte tretrinsmetoden:

Trin 1 = førsteprioritet

-

Indbyggede foranstaltninger til sikker

konstruktion

Trin 2 = andenprioritet

-

Tekniske beskyttelsesforanstaltninger

Trin 3 = tredjeprioritet

-

Information til brugerne

Denne prioriterede rækkefølge skal anvendes, når man udvælger de foranstaltninger,

der skal træffes til at håndtere en given risiko for at opfylde det tilsvarende væsentlige

sikkerheds- og sundhedskrav. Fabrikanten skal som følge heraf udtømme alle

muligheder for mulige indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion, før han tyr til

beskyttelsesforanstaltninger. Ligeledes skal han udtømme alle muligheder for

beskyttelsesforanstaltninger, før han forlader sig på advarsler og vejledning til

operatørerne. Ved anvendelsen af tretrinsmetoden skal der også tages skyldigt

hensyn til state of the art (det tekniske stade) – jf. § 161: kommentarer til Generelle

principper, punkt 3.

Trin 1 = førsteprioritet

Der gives førsteprioritet til indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion, fordi de

er mere effektive end beskyttelsesforanstaltninger eller advarsler. Eksempler på

indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion:

fuldstændig fjernelse af faren ved f.eks. at erstatte brændbar hydraulikvæske

med en ikkebrændbar type – jf. § 178: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.3