Table of Contents Table of Contents
Previous Page  155 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 405 Next Page
Page Background

151

1.1.2

Principper for integrering af sikkerheden

(fortsat)

. . .

c) Ved konstruktion og fremstilling af maskinen og ved udarbejdelse af

brugsanvisningen skal fabrikanten eller dennes repræsentant tage hensyn til ikke

blot maskinens tilsigtede brug men også forkert brug, der med rimelighed kan

forudses.

Maskinen skal konstrueres og fremstilles således, at det undgås, at den anvendes på

en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde indebærer en risiko. Hvis det er

relevant, skal brugsanvisningen indeholde oplysninger til brugeren om de måder,

som det erfaringsmæssigt bør frarådes at anvende maskinen på.

. . .

§ 175 Forebyggelse af unormal brug

Punkt 1.1.2, litra c), følger logisk af punkt 1.1.2, litra a). Eftersom maskinfabrikanten

både skal tage højde for den tilsigtede brug af maskinen og rimeligt forudseelig

forkert brug – jf. § 172: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra i) – skal der også

træffes foranstaltninger til at forebygge forudseelig unormal brug, som kan afføde en

risiko. Disse foranstaltninger skal vælges i henhold til den prioritering, der er

beskrevet i punkt 1.1.2, litra b). Derfor skal fabrikanten så vidt muligt forebygge

forudsigelig unormal brug ved tekniske foranstaltninger. Eksempler kan være:

give mulighed for at begrænsning af betjening af maskinen eller af bestemte

betjeningsanordninger til personer med tilladelse – jf. § 204: kommentarer til

bilag I, punkt 1.2.5, og § 297: kommentarer til bilag I, punkt 3.3

konstruktion af maskinen med henblik på at forebygge monteringsfejl – jf. §

225: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.4

montering af anordninger til at forebygge, at en mobil maskine bevæger sig,

når føreren ikke er til stede til at betjene den – jf. § 304: kommentarer til bilag I,

punkt 3.3.2

montering af anordninger til at forebygge drift af maskinen, medmindre der er

anbragt stabiliseringsudstyr – jf. § 335: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.1

montering af anordninger til at forebygge overbelastning af løftemaskiner – jf. §

354: kommentarer til bilag I, punkt 4.2.2, og § 370: kommentarer til bilag I,

punkt 6.1.2.

Hvor der stadig måtte være en risiko for misbrug, som ikke fuldstændig kan

forebygges med tekniske foranstaltninger, skal der gives passende advarsler på

maskinen – jf. § 249: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.2 – og i brugsanvisningerne –

jf. § 263: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra h).