164
−
automatisk overvågning for at sikre, at fejl eller svigt opdages, og at de
nødvendige beskyttelsesforanstaltninger sættes i gang for at forebygge den
pågældende risiko. Beskyttelsesforanstaltningerne kan omfatte standsning af
den farlige proces, hindring af genstart af processen eller udløsning af en
alarm.
Disse begreber kan anvendes i forskellige kombinationer.
Det sikkerhedsniveau, der kræves for en given sikkerhedsrelateret del af
styresystemet, afhænger af det risikoniveau, som sikkerhedsfunktionen er beregnet
til, og skal bestemmes på basis af fabrikantens risikovurdering. Type C-standarder til
særlige kategorier af maskiner rummer vejledning i, hvilket sikkerhedsniveau der
kræves til de forskellige sikkerhedsrelaterede dele af styresystemet.
Det skal under hensyntagen til både hardware- og softwareaspekter af sådanne
systemer valideres, at det påkrævede resultatniveau for sikkerhedsrelaterede dele af
styresystemet er nået.
Specifikationerne på konstruktion af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
findes i standard EN ISO 13849-1
115
og standard EN 62061
116
.
Fjerde led i første afsnit af punkt 1.2.1 omhandler menneskelige fejl under driften, der
med rimelighed kan forudses. For at opfylde dette krav skal styresystemerne så vidt
muligt være konstrueret med fejltolerance. Dette omfatter foranstaltninger som
fejlfinding og levering af passende feedback til operatøren for at muliggøre
fejlretningen.
Der findes generelle principper for menneskeligt samspil med maskinen for at
minimere operatørfejl i standard EN 894-1
117
.
Tredje afsnit af punkt 1.2.1 dækker en særlig fare forbundet med trådløse
styresystemer som f.eks. fjernbetjeningssystemer, hvor der bruges radiosignaler,
optiske signaler eller sonarsignaler: ukorrekte signaler eller tab af kommunikation
mellem betjeningsanordningerne og maskinen, der skal betjenes. Det skal
bemærkes, at punkt 3.3 indeholder supplerende krav til fjernbetjeningssystemer til
mobile maskiner.
115
EN ISO 13849-1:2008 Maskinsikkerhed – Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer – Del 1:
Generelle principper for konstruktion (ISO 13849-1:2006).
116
EN 62061:2005 – Maskinsikkerhed – Funktionel sikkerhed af elektriske, elektroniske og
programmerbare styringssystemer (IEC 62061:2005).
117
EN 894-1:1997+A1
:
2008 – Maskinsikkerhed – Ergonomiske krav til udformning af display og
betjeningsudstyr – Del 1: Generelle principper for personbetjening af display og betjeningsudstyr.