171
I forbindelse med udformningen og placeringen af betjeningsanordningerne skal der
endvidere tages hensyn til menneskers evne til behandling af oplysninger, for så vidt
angår opmærksomhed, perception og kognition (opfattelses- og genkendelsesevne).
1.2.2
Betjeningsanordninger (fortsat)
. . .
Maskinen skal være forsynet med de nødvendige signal- og overvågningsanordninger,
som er nødvendige, for at maskinen kan betjenes på betryggende vis. Operatøren skal
fra betjeningsstedet kunne aflæse disse anordninger.
. . .
§ 194 Signal- og overvågningsanordninger og display
I henhold til fjerde afsnit i punkt 1.2.2 skal maskiner være forsynet med de signal- og
overvågningsanordninger, som er nødvendige for, at operatørerne kan udføre deres
forskellige opgaver. De omfatter f.eks. signal- og overvågningsanordninger, der skal
oplyse operatørerne om værdien af relevante parametre for maskinen (f.eks.
hastighed, belastning, temperatur eller tryk i dele af maskinen) og virkningerne af
deres påvirkning af betjeningsanordningerne, når dette ikke er indlysende.
Signal- og overvågningsanordningerne kan også udsende advarsler til operatørerne,
når de relevante parametre ligger uden for det sikre værdiinterval. Sådanne signal- og
overvågningsanordninger kan være forbundet med sikringsanordninger, der udløser
bestemte handlinger, når de sikre parametre overskrides. De kan også anvendes i
kombination med en bestemt driftsmåde, såsom lav hastighed eller trinvis betjening.
Almindelige signal- og overvågningsanordninger omfatter digitale display og skærme,
analoge display, såsom nummerskiver og målere, samt berøringsfølsomme og
akustiske signal- og overvågningsanordninger. Signal- og overvågningsanordninger
kan være en integreret del af betjeningsanordningerne eller uafhængige. Hvis de er
uafhængige, skal de være udformet og anbragt således, at de er lette at læse og
forstå for operatørerne fra betjeningspladsen, når den tilknyttede betjeningsanordning
anvendes. De skal navnlig være udformet med henblik på at fremme hurtig sporing af
unormal adfærd for maskinen.
Signal- og overvågningsanordninger og display skal opfylde kravene i punkt 1.7.1,
1.7.1.1 og 1.7.1.2 om informationer og advarsler på maskinen, informationsudstyr og
alarmanordninger. Især skriftlige eller verbale informationer på signal- og
overvågningsanordninger eller display skal opfylde sprogkravene i punkt 1.7.1 –
jf. § 245-248: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.1, 1.7.1.1 og 1.7.1.2.