

240
1.7.4.2
Brugsanvisningens indhold (fortsat)
. . .
p)
instruktioner for, hvordan transport, håndtering og opbevaring kan ske på en
sikker måde, ved angivelse af maskinens og dens forskellige deles masse, når de
jævnligt skal transporteres adskilt
. . .
§ 270 Transport, håndtering og opbevaring
Punkt 1.7.4.2, litra p), gælder kravene til håndtering af maskinen og maskindelene –
jf. § 180: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.5.
Vejledningen i sikker transport, håndtering og opbevaring af maskinen og af dele, der
skal transporteres særskilt, skal, hvor det er relevant, omfatte:
−
vejledning i sikker manuel håndtering af maskiner eller dele, der skal flyttes med
håndkraft
−
vejledning i anvendelse af tilkoblingspunkter til løftemaskiner og angivelse af
massen af den maskine og de dele, der skal transporteres
−
vejledning i, hvordan stabiliteten kan sikres under transport og opbevaring,
herunder anvendelse af vedlagt specialudstyr til dette formål
−
en beskrivelse af særlige foranstaltninger i forbindelse med håndteringen af farlige
værktøjer eller farlige dele.
1.7.4.2
Brugsanvisningens indhold (fortsat)
. . .
q)
fremgangsmåden ved uheld eller nedbrud. Hvis der vil kunne indtræde blokering,
skal det fremgå, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes, så ny igangsætning
kan ske uden fare
. . .
§ 271 Nødprocedurer og metoder til ny igangsætning
I punkt 1.7.4.2, litra q), fastslås det, at fabrikanten af maskinen skal tage højde for
maskinens eventuelle fejlfunktion og beskrive de fremgangsmåder, der skal følges for
at afhjælpe nødsituationer. De foranstaltninger, der skal beskrives, omfatter f.eks.
metoderne til at redde tilskadekomne, til at tilkalde hjælp eller til at redde personer,
der er blevet lukket inde – jf. § 236: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.14.
Brugsanvisningen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af den metode, der skal
følges i tilfælde af en blokering af bevægelige dele, samt en forklaring af, hvordan
eventuelle særlige beskyttelsesanordninger eller værktøjer til dette formål skal
anvendes – jf. § 212: kommentarer til bilag I, punkt 1.3.7.