

243
1.7.4.2
Brugsanvisningens indhold (fortsat)
. . .
u)
informationer om luftbåren støjemission som anført nedenfor:
−
det A-vægtede lydtryksniveau på arbejdsstederne, når det overstiger
70 dB(A). Hvis niveauet ligger under eller svarer til 70 dB(A), skal
dette være anført
−
den maksimale øjebliksværdi af det C-vægtede lydtryksniveau på
arbejdsstederne, når det overstiger 63 Pa (130 dB i forhold til 20 ì
Pa)
−
det A-vægtede lydeffektniveau fra maskinen, når det A-vægtede
lydtryksniveau på arbejdsstederne overstiger 80 dB(A).
Disse værdier skal enten være reelt målt for den pågældende maskine, eller være
fastsat på grundlag af måling foretaget på en teknisk set tilsvarende maskine, som er
repræsentativ for den planlagte produktion.
Når maskinen er meget stor, angives i stedet for det A-vægtede lydeffektniveau de A-
vægtede lydtryksniveauer på nærmere angivne steder omkring maskinen.
Når de harmoniserede standarder ikke anvendes, skal støjen måles ved anvendelse
af den mest hensigtsmæssige målemetode, tilpasset maskinen. Når der er angivet
lydemissionsværdier, skal usikkerheden ved beregningen af disse værdier
specificeres. Der skal redegøres for funktionsvilkårene for maskinen under målingen
og for, hvilke metoder der er anvendt ved målingerne.
Såfremt betjeningspladserne eller -pladserne ikke er fastlagt eller ikke kan
fastlægges, skal det A-vægtede lydtryksniveau måles i en afstand af 1 m fra
maskinens overflade og i en højde af 1,60 m fra gulvet eller sokkelen. Stedet for og
værdien af det maksimale lydtryksniveau skal være angivet.
Hvis fællesskabssærdirektiverne indeholder bestemmelser om andre angivelser af
lydtryksniveauet eller lydeffektniveauet, finder disse direktiver anvendelse i stedet
for dette punkt
. . .
§ 273 Støjemissionsangivelsen
I punkt 1.7.4.2, litra u), fastslås det, hvilke informationer om emissioner af luftbåren
støj der skal angives i det, der på nuværende tidspunkt kaldes
støjemissionsangivelsen (noise emission declaration). Der er to hovedformål med
denne angivelse:
−
brugerne bistås med at vælge maskiner med lavere støjemissioner
−
tilvejebringelse af oplysninger, der er nyttige i forbindelse med den risikovurdering,
som arbejdsgiveren skal udføre i henhold til de nationale bestemmelser om
gennemførelse af artikel 4 i direktiv 2003/10/EF om arbejdstagernes eksponering
for risici på grund af støj
175
.
175
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske