310
4.3.2
Løftetilbehør
Løftetilbehør skal være forsynet med følgende særlige mærkning:
—
identificering af materialet, når denne information er nødvendig for at gøre
brugen sikker
—
den maksimale tilladte arbejdsbelastning.
For løftetilbehør, hvor mærkning er fysisk umulig, skal den i første afsnit omhandlede
mærkning foretages på en plade eller noget tilsvarende og fastgøres forsvarligt på
tilbehøret.
Informationerne skal være lette at læse og anbringes på et sted, hvor de ikke risikerer at
forsvinde som følge af slitage, og hvor de ikke forringer tilbehørets belastningsevne.
§ 358 Mærkning af løftetilbehør
Kravene om mærkning, der er fastsat i punkt 4.3.2, finder anvendelse på løftetilbehør
– jf. § 43: kommentarer til artikel 2, litra d). Disse krav supplerer kravene til mærkning
af maskiner i punkt 1.7.3.
Hvis løftetilbehør fremstilles af komponenter, der er permanent sammenføjet, skal
denne monterede enhed mærkes som et enkelt stykke løftetilbehør. Hvis
komponenter til løftesling eller andre former for løftetilbehør, der markedsføres,
ligeledes kan anvendes som løftetilbehør hver for sig, skal disse komponenter være
forsynet med de mærker, der er fastsat i punkt 4.3.2. Komponenter, der derimod ikke
kan anvendes som særskilt løftetilbehør, skal ikke være forsynet med disse mærker.
Harmoniserede standarder for stålkomponenter til løftesling indeholder en angivelse
af et kodesystem til mærkning. Hvis disse komponenter kan anvendes som særskilt
løftetilbehør, kan kodemærkningen anses for at opfylde kravet i punkt 4.3.2, forudsat
at fabrikanten udtrykkeligt har anført kodens betydning i sin brugsanvisning – jf.
§ 360: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.1.
CE-mærkningen skal påsættes samme sted som de mærker, der er påkrævet i
henhold til punkt 1.7.3 og 4.3.2 – jf. § 387: kommentarer til bilag III.
4.3.3
Løftemaskiner
Den maksimale arbejdsbelastning skal angives på et iøjnefaldende sted på maskinen.
Mærkningen skal være let at læse og holdbar, og der må ikke anvendes koder.
Når den maksimale arbejdsbelastning er afhængig af maskinens konfiguration, skal hver
arbejdsplads være udstyret med en belastningsplade, som fortrinsvis i form af tegninger,
eller eventuelt tabeller, viser den tilladte arbejdsbelastning for de forskellige
konfigurationer.
På maskiner, der kun er beregnet til at løfte gods, og som er udstyret med en stol (lad),
som det er muligt for personer at komme ind i, skal der være en klar og uudslettelig
advarsel om, at det er forbudt at løfte personer. Denne angivelse skal kunne ses fra alle
adgangssteder.