316
§ 366 Risiko for brand på maskiner bestemt til arbejde under jorden
Kravet i punkt 5.5, første afsnit, supplerer kravene vedrørende
ildslukningsforanstaltninger i punkt 3.5.2. Da konsekvenserne af en brand i
forbindelse med arbejde under jorden sandsynligvis altid vil være alvorlige, er et
integreret slukningssystem et udtrykkeligt krav til maskiner, der er bestemt til arbejde
under jorden, og som består af dele, der er meget let antændelige.
Kravene i punkt 5.5, andet og tredje afsnit, supplerer det generelle krav i punkt 1.5.6
vedrørende risiko for brand. Formålet med disse krav er at hindre, at bremsesystemet
på eller motoren i maskiner bestemt til arbejde under jorden antænder eller forårsager
brand.
Det bør bemærkes, at forbrændingsmotorer, der er bestemt til at blive anvendt i en
eksplosionsfarlig atmosfære, er omfattet af ATEX-direktivet 94/9/EF – jf. § 91:
kommentarer til artikel 3, og § 228: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.7.
5.6. UDSTØDNINGSGAS
Udstødningsgassen fra forbrændingsmotorer på maskiner må ikke bortledes opad.
§ 367 Udstødningsgas
Hovedformålet med kravet i punkt 5.6 vedrørende bortledning af udstødningsgasser
fra forbrændingsmotorer på maskiner bestemt til arbejde under jorden er at
forebygge, at minens eller bruddets loft bliver udsat for varmepåvirkninger.