Table of Contents Table of Contents
Previous Page  322 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 322 / 405 Next Page
Page Background

318

6.1

GENERELT

6.1.1

Mekanisk styrke

Stolen (ladet), herunder eventuelle lemme, skal være konstrueret og fremstillet på en

sådan måde, at areal og bæreevne svarer til det maksimalt tilladte antal personer og den

maksimale fastsatte arbejdsbelastning.

Sikkerhedskoefficienterne for de enkeltdele, der er omhandlet i punkt 4.1.2.4 og 4.1.2.5,

er utilstrækkelige for maskiner, der er bestemt til personløft, og de skal som hovedregel

fordobles. Maskiner, der er bestemt til at løfte personer eller personer og gods, skal

være udstyret med et ophængs- eller understøttelsessystem til stolen (ladet), som er

konstrueret og fremstillet således, at det sikrer et tilstrækkeligt samlet sikkerhedsniveau

og forebygger risiko for, at stolen (ladet) kan falde ned.

Hvis der benyttes tove eller kæder til stolens (ladets) ophæng, skal der som hovedregel

være mindst to af hinanden uafhængige tove eller kæder, med hver sit forankringspunkt

.

§ 369 Mekanisk styrke

Kravene i punkt 6.1.1 supplerer de generelle krav i punkt 1.3.2 om risici som følge af

brud under anvendelsen og kravene i punkt 4.1.2.3 om mekanisk styrke med henblik

på forebyggelse af risici i forbindelse med løfteoperationer.

I henhold til punkt 6.1.1 skal stolen (ladet) være konstrueret og fremstillet på en sådan

måde, at der er taget højde for såvel den maksimale arbejdsbelastning som det

maksimale antal personer på stolen (ladet). Den maksimale arbejdsbelastning

beregnes under hensyntagen til både det maksimale antal personer, som maskinen er

beregnet til at bære, og disse personers vægt samt vægten af eventuelle genstande

eller materialer, som f.eks. arbejdsudstyr eller værktøj, som maskinen er beregnet til at

bære. Den plads, der er til rådighed for personerne, skal være tilstrækkelig til, at

personerne kan befordres behageligt og sikkert. Hvis det drejer sig om

arbejdsstandpladser, skal de kunne udføre deres opgaver på en sikker måde. I visse

tilfælde kan den plads, der er til rådighed, være begrænset for at hindre overbelastning

af stolen (ladet).

I kravet i punkt 6.1.1, andet afsnit, er der taget højde for, at konsekvensen ved stolens

(ladets) eller byrdens fald eller utilsigtede bevægelse ved personløft næsten altid vil

være en alvorlig eller dødelig ulykke. Der skal følgelig anvendes en højere

sikkerhedskoefficient ved beregningen af de lastbærende elementers

modstandsdygtighed end den, der anvendes for maskiner, som kun er beregnet til løft

af gods – jf. § 330: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra c).

I punkt 6.1.1, tredje afsnit, fastsættes et særligt krav til maskiner med ophængt stol

(lad). Formålet med dette krav er at forebygge risici for stolens (ladets) fald eller

ukontrollerede opadgående bevægelse i tilfælde af, at et tov eller en kæde til ophæng

brister. Hovedreglen for disse maskiner er, at der skal benyttes to eller flere af

hinanden uafhængige tove eller kæder til ophæng med hver sit forankringspunkt.

Der kan gøres en undtagelse fra denne hovedregel, hvis det ikke er praktisk muligt at

benytte to tove til ophæng, forudsat at der som minimum kan opnås et tilsvarende

sikkerhedsniveau. Et eksempel på denne undtagelse er et system, hvor der benyttes

et tovophæng sammen med et sikkerhedstov og sikkerhedsudstyr, der bliver udløst

automatisk i tilfælde af, at stolen (ladet) opnår en overhastighed. Enhver undtagelse