Table of Contents Table of Contents
Previous Page  35 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 405 Next Page
Page Background

31

Maskinfabrikanten skal i sin vejledning angive alle nødvendige specifikationer

på drivsystemet, der skal monteres, såsom type, drivkraft og tilslutningsmidler,

og give en præcis monteringsvejledning til drivsystemet – jf. § 264:

kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i).

Overensstemmelsesvurderingen af maskinen skal omfatte specifikationerne på

drivsystemet, der skal monteres, og monteringsvejledningen.

CE-mærkningen på maskinen og EF-overensstemmelseserklæringen, som

følger med maskinen, skal dække specifikationer og vejledning til drivsystemet,

der skal monteres.

Hvis ovenstående betingelser ikke er opfyldt, må en maskine uden et fuldt

specificeret drivsystem betragtes som en delmaskine – jf. § 46: kommentarer til artikel

2, litra g). I så fald skal kombinationen af denne delmaskine og drivsystemet

betragtes som den færdige maskine og skal underlægges en specifik

overensstemmelsesvurdering – jf. § 38: kommentarer til artikel 1, litra a), fjerde led.

. . . andet [drivsystem] end den menneskelige eller animalske kraft. . .

De bevægelige dele af en maskine, der falder ind under maskindirektivet, skal

aktiveres af en anden energikilde end ved direkte anvendelse af menneskelig eller

animalsk kraft. Maskiner, der drives ved direkte anvendelse af menneskelig eller

animalsk kraft, f.eks. hånddrevne græsslåmaskiner, håndboremaskiner eller

håndskubbede vogne, som standser, så snart der ikke længere anvendes manuel

kraft, falder ikke ind under maskindirektivet. Løftemaskiner er den eneste undtagelse

fra denne generelle regel – jf. § 40: kommentarer til artikel 2, litra a), femte led.

På den anden side gælder maskindirektivet for maskiner, der drives ved manuel kraft,

som ikke anvendes direkte, men lagres f.eks. i fjedre eller hydrauliske eller

pneumatiske akkumulatorer, så maskinen kan fungere, efter at der ikke længere

anvendes manuel kraft.

. . .

er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse .

. .

En maskine skal kunne bruges til en nærmere fastlagt anvendelse. Blandt de typiske

anvendelser for maskiner er f.eks. forarbejdning, behandling eller pakning af

materialer eller flytning af materialer, genstande eller personer.

Maskindirektivet finder som sådan ikke anvendelse på separate maskinkomponenter

som f.eks. pakninger, kuglelejer, tovskiver, elastiske koblinger, magnetventiler,

hydrauliske cylindre, flangeforbundne gearkasser og lignende, som ikke har en

bestemt anvendelse, og som er beregnet til at blive inkorporeret i en maskine. En

maskine, der indeholder sådanne komponenter, skal overholde de relevante

væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Maskinfabrikanten skal derfor vælge

komponenter med tilstrækkelige specifikationer og egenskaber.