Table of Contents Table of Contents
Previous Page  37 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 405 Next Page
Page Background

33

væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Fabrikanten skal påføre maskinen CE-

mærkning og udarbejde og underskrive EF-overensstemmelseserklæringen.

Fabrikanten af en sådan maskine skal i sin risikovurdering tage hensyn til alle risici,

der er forbundet med maskinen, herunder dem, der vedrører installering af maskinen

på et køretøjs eller et påhængskøretøjs chassis eller på et underlag – jf. § 158:

kommentarer til bilag I, Generelle principper, punkt 1. Maskinfabrikanten skal i sin

vejledning angive alle nødvendige specifikationer på underlaget og give en præcis

monteringsvejledning – jf. § 264: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i).

Fabrikanter af maskiner, der er beregnet til at blive monteret på transportmidler, skal

derfor specificere de køretøjer eller påhængskøretøjer, som maskinen kan monteres

sikkert på, enten ved at referere til deres tekniske egenskaber eller i fornødent

omfang ved at henvise til specifikke køretøjsmodeller.

Hvis et produkt, der er beregnet til montering på et køretøj, ikke leveres

monteringsklart, hvis der f.eks. mangler vigtige elementer som bærerammer eller

stabiliseringsudstyr, bør produktet snarere betragtes som en delmaskine – jf. § 46:

kommentarer til artikel 2, litra g). I så fald er den person, der samler delmaskinen og

de øvrige elementer på transportmidlet, at anse for fabrikanten af den færdige

maskine.

Fabrikanter af maskiner, der er beregnet til installering i bygninger eller konstruktioner

som f.eks. portalkraner, visse elevatorer og rulletrapper, skal specificere

egenskaberne, navnlig de lastbærende egenskaber, i den konstruktion, der skal

understøtte maskinen. Imidlertid er maskinfabrikanten ikke ansvarlig for opførelsen af

selve bygningen eller konstruktionen – jf. § 264: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2,

litra i), og § 361: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.2, litra a).

Den person, der monterer en sådan maskine på et transportmiddel eller installerer

den i en bygning eller en konstruktion, har pligt til at følge maskinfabrikantens

monteringsvejledning.

Overensstemmelsesvurderingen af maskiner, der er beregnet til at blive monteret på

et transportmiddel eller installeret i en bygning eller en konstruktion, dækker selve

maskinen, specifikationerne på underlaget og monteringsvejledningen. De

nødvendige undersøgelser og prøvninger skal udføres på maskinen, som den er

monteret på underlaget, for at kontrollere overensstemmelsen med de væsentlige

sikkerheds- og sundhedskrav. CE-mærkningen på maskinen og EF-

overensstemmelseserklæringen, som skal ledsage maskinen, dækker selve

maskinen, specifikationerne og monteringsvejledningen.

For så vidt angår maskiner, der er beregnet til løft, er fabrikanten ansvarlig for at

kontrollere, om maskinen, der er klar til ibrugtagning, også er egnet til formålet – jf. §

350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3, og § 361: kommentarer til bilag I, punkt

4.4.2, litra e).

Visse kategorier af maskiner, der skal installeres i bygninger, er også underlagt

direktiv 89/106/EØF om byggevarer, f.eks. elektriske porte, døre, vinduer, skodder og

rullegardiner – jf. § 92: kommentarer til artikel 3.