

32
Artikel 2, litra a) – andet led
. . .
"maskine"
. . .
- en samling som omhandlet i første led, som kun mangler tilslutningselementer til
anvendelsesstedet eller for tilslutning til energikilder og drivkraft
. . .
§ 36 Maskiner, der leveres uden tilslutningselementer
I andet led af definitionen af maskine erkendes det, at egenskaberne for de
komponenter, der er nødvendige for at tilslutte en maskine på stedet til energikilder
og drivkraft, kan være betinget af det sted, hvor maskinen skal anvendes eller
installeres. En maskine kan derfor leveres uden disse komponenter. I så fald skal
maskinfabrikanten i sin vejledning angive alle nødvendige specifikationer for sikker
tilslutning – jf. § 264: kommentarer til bilag I, afsnit 1.7.4.2, litra i).
Artikel 2, litra a) – tredje led
. . .
"maskine"
. . .
— en samling som omhandlet i første og andet led, der er installationsklar, men som
først er funktionsklar efter montering på et transportmiddel eller installation i en
bygning eller en konstruktion
. . .
§ 37 Maskiner, der skal installeres på et bestemt underlag
Tredje led i definitionen af maskiner henviser til maskiner, der er beregnet til
montering på et transportmiddel eller installation i en bygning eller en konstruktion.
Transportmidler er generelt ikke omfattet af maskindirektivet, men maskiner monteret
på transportmidler falder ind under maskindirektivet – jf. § 54: kommentarer til artikel
1, stk. 2, litra e). Maskiner, der er monteret på transportmidler, kan f.eks. være
lastkraner, bagsmæklifte, tippelad, kompressorer monteret på et køretøj eller et
påhængskøretøj, komprimeringssystemer monteret på et køretøj, betonblandere
monteret på et køretøj, dumpere, eldrevne spil, lastbiler med tippelad og mobile
personløftere med arbejdsstandplads monteret på køretøjer.
Hvis sådanne maskiner monteres på vejkøretøjer eller påhængskøretøjer, som falder
uden for maskindirektivets anvendelsesområde, gælder kravene i direktivet ikke
køretøjet eller påhængskøretøjet i sig selv, men maskindirektivets krav gælder både
den monterede maskine og alle aspekter af grænsefladen mellem maskinen og det
chassis, den skal monteres på, som kan influere på sikkerheden ved maskinens
bevægelser og drift. Der skelnes derfor mellem maskiner monteret på transportmidler
og selvkørende mobile maskiner som f.eks. selvkørende byggemaskiner eller
selvkørende landbrugsmaskiner, der som helhed falder ind under maskindirektivet.
Tredje led i definitionen af maskine indebærer, at fabrikanten af en maskine, der er
beregnet til at blive monteret på et transportmiddel eller installeret i en bygning eller
en konstruktion, er ansvarlig for maskinens overensstemmelse med de relevante