

38
maskinfabrikanten skal specificere de væsentlige egenskaber for det værktøj, der kan
monteres på maskinen) – jf. § 268: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra n).
Udskifteligt udstyr kan f.eks. være udstyr, der er koblet sammen med landbrugs- og
skovbrugstraktorer med henblik på funktioner som pløjning, høst, løft eller lastning, og
udstyr, der er koblet sammen med jordflyttende udstyr med henblik på funktioner som
boring eller nedbrydning. Arbejdsplatforme, der er beregnet til at blive koblet sammen
med en løftemaskiner for at ændre dens funktion med henblik på personløft, er
udskifteligt udstyr – jf. § 388: kommentarer til bilag IV, punkt 17. Andre eksempler på
udskifteligt udstyr er stativer beregnet til sammenkobling med bærbare håndholdte
maskiner med henblik på at ændre dem til faststående maskiner og udskiftelige
mekanisk drevne anordninger til fremførsel af træ til træbearbejdningsmaskiner.
Udskifteligt udstyr kan markedsføres af fabrikanten af hovedmaskinen eller af en
anden fabrikant. I begge tilfælde skal fabrikanten af det udskiftelige udstyr i sin
vejledning specificere den maskine, som udstyret på sikker vis kan kobles sammen
med og bruges sammen med, enten ved at henvise til maskinens tekniske
egenskaber eller om nødvendigt til bestemte maskinmodeller. Han skal også give den
nødvendige vejledning i sikker samling og anvendelse af det udskiftelige udstyr – jf. §
264: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i).
Fabrikanten af det udskiftelige udstyr skal sikre, at kombinationen af det udskiftelige
udstyr og hovedmaskinen, som det er beregnet til at blive koblet sammen med,
opfylder alle relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I, og han skal
gennemføre den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure.
Det skal bemærkes, at sammenkoblingen af udskifteligt udstyr med hovedmaskinen
kan afføde en kombination, der falder ind under en af maskinkategorierne i bilag IV.
Dette kan være f.eks. være tilfældet, hvis et underlag kobles sammen med en
håndholdt træbearbejdningsmaskine med henblik på at ændre den til en faststående
maskine som f.eks. en rundsav eller en fræsemaskine med vertikal spindel, eller når
en arbejdsplatform sammenkobles med en løftemaskine for at ændre dens funktion til
løft af personer
9
. I sådanne tilfælde skal fabrikanten af det udskiftelige udstyr
gennemføre en risikovurdering af kombinationen af det udskiftelige udstyr og
hovedmaskinen og anvende en af de overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der
er bestemt for maskiner ifølge bilag IV – jf. § 129 og 130: kommentarer til artikel 12.
Overensstemmelsesvurderingen skal sikre, at samlingen af det udskiftelige udstyr og
den eller de typer hovedmaskine, udstyret er beregnet til at blive koblet sammen med,
opfylder alle relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I.
Den obligatoriske information i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen af
kombinationen af det udskiftelige udstyr og hovedmaskinen skal nævnes i EF-
overensstemmelseserklæringen for det udskiftelige udstyr. Vejledningen til det
udskiftelige udstyr skal også indeholde en specifikation af den eller de typer
hovedmaskine, som udstyret er beregnet til at blive koblet sammen med, samt den
nødvendige monteringsvejledning – jf. § 264: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2,
litra i).
9
Se det vejledende dokument om udskifteligt udstyr til løft af personer og udstyr brugt til løft af
personer med maskiner, der er beregnet til løft af gods:
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/files/machinery/interchangeable_equipment_lifting_p ersons_-_lifting_goods_dec_2009_en.pdf