Table of Contents Table of Contents
Previous Page  48 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 405 Next Page
Page Background

44

dækket mere specifikt af andre EU-direktiver. Når disse særdirektiver dækker

alle de risici, der er forbundet med de pågældende produkter, er disse

produkter fuldstændig undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde. Når

særdirektiverne kun dækker nogle af de risici, der er forbundet med de

pågældende produkter, falder disse produkter fortsat ind under

maskindirektivet, for så vidt angår de øvrige risici – jf. § 89-91: kommentarer til

artikel 3.

Artikel 1, stk. 2

a)

sikkerhedskomponenter, der er beregnet til at anvendes som reservedele i stedet for

identiske komponenter, og som er leveret af fabrikanten af den oprindelige maskine

§ 48 Sikkerhedskomponenter, der er beregnet til at blive anvendt som

reservedele i stedet for identiske komponenter, og som er leveret af

fabrikanten af den oprindelige maskine

Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra a), vedrører kun komponenter, der er identiske

med komponenter, som er fremstillet af maskinfabrikanten og monteret på hans egen

maskine. Disse komponenter er ikke som sådanne omfattet af maskindirektivet, fordi

de ikke markedsføres særskilt – jf. § 42: kommentarer til artikel 2, litra c).

Når en sådan maskinfabrikant leverer identiske komponenter som reservedele til

erstatning for originaldele, bliver disse reservedele ikke derved omfattet af

maskindirektivet. Undtagelsen gælder også i tilfælde, hvor der ikke længere findes

tilgængelige identiske komponenter, men maskinfabrikanten i stedet leverer

reservedele med samme sikkerhedsfunktion og samme sikkerhedsydelse som de

komponenter, der oprindelig var monteret på maskinen.

Artikel 1, stk. 2

. . .

b)

specielt materiel til markedspladser og/eller forlystelsesparker

§ 49 Specielt materiel til markedspladser og/eller forlystelsesparker

Udstyr, der er konstrueret og fremstillet specifikt til brug på markedspladser eller i

forlystelsesparker, er undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde i medfør af

artikel 1, stk. 2, litra b). Konstruktion og fremstilling af denne type udstyr er ikke

omfattet af nogen EU-bestemmelse og kan derfor være underlagt national lovgivning.

Det kan bemærkes, at der findes to europæiske standarder for dette udstyr

11

.

Operatørernes brug af dette udstyr (f.eks. under opstilling, nedtagning eller

vedligeholdelse) er underlagt nationale bestemmelser om gennemførelsen af direktiv

2009/104/EF om arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet – jf. § 140:

kommentarer til artikel 15.

11

EN 13814:2005 – Forlystelsesanlæg og -konstruktioner – Sikkerhed.

EN 13782:2005 – Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed.