

47
direktiver. Med dette mål for øje er Kommissionen i gang med at undersøge passende
foranstaltninger, herunder henvisninger til FN-regulativer, CEN- og ISO-standarder og
OECD-regulativer.
I denne forbindelse har Kommissionen identificeret en række væsentlige sikkerheds-
og sundhedskrav i maskindirektivet, som ikke fuldt ud er dækket af direktiv
2003/37/EF, og foreslår en ændring af traktordirektivet, så det omhandler disse krav.
Når denne ændring er vedtaget og træder i kraft, vil landbrugs- og skovbrugstraktorer
være helt undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde.
Det bør bemærkes, at undtagelsen af landbrugs- og skovbrugstraktorer kun gælder
traktorerne selv og ikke deres påhængskøretøjer, trukket eller skubbet materiel eller
maskiner monteret eller delvis monteret på traktoren.
Påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel falder ind under både traktordirektiv
2003/37/EF og maskindirektivet, selv om der endnu ikke er udformet specifikke
tekniske krav vedrørende EF-typegodkendelse af sådant trukket materiel. Hvis der i
fremtiden bliver udformet sådanne krav, vil kravene til sådanne påhængskøretøjer og
trukket materiel vedrørende sikker færdsel på vejene blive harmoniseret med direktiv
2003/37/EF, mens de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav vedrørende brug af
sådanne maskiner uden for offentlig vej fortsat er omfattet af maskindirektivet.
Artikel 1, stk. 2, litra e) – andet led
. . .
følgende transportmidler:
. . .
— motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der er omfattet af Rådets direktiv
70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, bortset fra
maskiner monteret på disse køretøjer
. . .
§ 54 Vejkøretøjer med mindst fire hjul og påhængskøretøjer dertil
Undtagelsen i andet led af artikel 1, stk. 2, litra e), vedrører motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil. Da direktiv 2006/42/EF blev vedtaget, var typegodkendelsen
af disse køretøjer dækket af Rådets direktiv 70/156/EØF. Pr. 29. april 2009 er direktiv
70/156/EØF erstattet af direktiv 2007/46/EF
15
. Dette direktiv gælder motordrevne
køretøjer med mindst fire hjul, med en maksimal dimensioneringshastighed på over
25 km/t, konstrueret og fremstillet i en eller flere etaper til kørsel på vej, og systemer,
komponenter og separate tekniske enheder, der er konstrueret og fremstillet til
sådanne køretøjer, samt ikke-selvkørende køretøjer på hjul, der er konstrueret og
fremstillet til at blive trukket af et motorkøretøj.
I artikel 2, stk. 3, i direktiv 2007/46/EF gives der mulighed for en fakultativ
typegodkendelse eller individuel godkendelse af mobile maskiner, idet der også står,
at sådanne fakultative godkendelser ikke må berøre anvendelsen af maskindirektiv
15
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en
ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter
og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer – EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1-160:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2007:263:0001:01:DA:HTML