Table of Contents Table of Contents
Previous Page  52 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 405 Next Page
Page Background

48

2006/42/EF. Derfor er enhver mobil maskine, som skal typegodkendes eller

individuelt godkendes til færdsel på vej, stadig omfattet af maskindirektivet, for så vidt

angår alle andre risici end dem, der er forbundet med færdsel på vej.

Køretøjer, der ikke er beregnet til brug på vej som f.eks. offroad-quads, ATV'er (All

Terrain Vehicle), gokarts, golfvogne, buggyer og snemobiler, falder ind under

maskindirektivet, medmindre de udelukkende er beregnet til konkurrence – jf. § 56:

kommentarer til artikel 1, stk. 2, litra e), fjerde led.

Det samme gælder for køretøjer med en maksimal dimensioneringshastighed på ikke

over 25 km/t som f.eks. visse kompakte fejemaskiner.

Maskiner, der er monteret på vejkøretøjer eller påhængskøretøjer, som f.eks. være

lastkraner, bagsmæklifte, kompressorer monteret på et køretøj eller et

påhængskøretøj, komprimeringssystemer monteret på et køretøj, betonblandere

monteret på et køretøj, liftdumpere, mekanisk drevne spil, tippelad og mobile

personløftere med arbejdsstandplads monteret på køretøjer eller påhængskøretøjer

falder ind under Maskindirektivet – jf. § 37: kommentarer til artikel 2, litra a), tredje

led.

Artikel 1, stk. 2, litra e) – tredje led

. . .

— køretøjer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af

18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne

køretøjer, bortset fra maskiner monteret på disse køretøjer

. . .

§ 55 To- og trehjulede vejkøretøjer

Undtagelsen i tredje led af artikel 1, stk. 2, litra e), gælder køretøjer, der er omfattet af

direktiv 2002/24/EF

16

, som finder anvendelse på to- og trehjulede motorkøretøjer,

uanset om de har tvillingehjul eller ikke, som er bestemt til brug på vej.

Undtagelsen gælder ikke køretøjer, der ikke er beregnet til brug på vej som f.eks.

offroad-motorcykler, der dermed falder ind under maskindirektivet, medmindre de

udelukkende er beregnet til konkurrence – jf. § 56: kommentarer til artikel 1, stk. 2,

litra e), fjerde led.

Undtagelsen gælder ikke køretøjer med en maksimal dimensioneringshastighed på

under 6 km/t, køretøjer med gående fører, køretøjer, der er bestemt til fysisk

handicappedes brug, offroad-køretøjer eller eldrevne cykler (EPAC eller elcykel), som

falder uden for direktiv 2002/24/EF's anvendelsesområde. Disse kategorier af to- eller

trehjulede motordrevne køretøjer falder derfor ind under maskindirektivet.

Artikel 1, stk. 2, litra e) – fjerde led

. . .

— motorkøretøjer udelukkende til konkurrenceformål og

. . .

16

EFT L 124 af 9.5.2002, s. 1-44:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32002L0024:DA:HTML