43
"En samling, som næsten er en maskine" betyder, at en delmaskine er et produkt, der
ligner en maskine i den snævre betydning i artikel 1, stk. 1, litra a), det vil sige en
samling bestående af forbundne dele eller komponenter, hvoraf mindst en er
bevægelig, men som mangler bestemte elementer, der er nødvendige for den
nærmere fastlagte anvendelse af den. Der skal således foretages yderligere
fremstillingsarbejde på delmaskinen, for at den kan blive til en færdig maskine, der
har den nærmere fastlagte anvendelse.
Dette yderligere fremstillingsarbejde udgøres ikke af monteringen af et drivsystem til
maskiner, der leveres uden et drivsystem, og hvor drivsystemet, der skal monteres, er
omfattet af fabrikantens overensstemmelsesvurdering – jf. § 35: kommentarer til
artikel 2, litra a), første led – eller tilslutning til anvendelsesstedet eller til energikilder
eller drivkraft – jf. § 36: kommentarer til artikel 2, litra a), andet led. Der skal også
skelnes mellem delmaskiner og maskiner, der er klar til montering på et
transportmiddel eller i en bygning eller en konstruktion – jf. § 37: kommentarer til
artikel 2, litra a), tredje led.
En maskine, der i sig selv kan udføre den nærmere fastlagte funktion, men som kun
mangler de nødvendige beskyttelsesanordninger eller sikkerhedskomponenter,
betragtes ikke som en delmaskine.
Eftersom en delmaskine er "næsten en maskine", skal der skelnes mellem den og de
maskinkomponenter, der ikke som sådanne er omfattet af maskindirektivet – jf. § 35:
kommentarer til artikel 2, litra a), første led. Maskinkomponenter kan normalt
integreres i en bred vifte af kategorier af maskiner med forskellig anvendelse.
Den anden sætning i definitionen på delmaskine lyder:
. . .
Et drivsystem er en delmaskine.
Denne bestemmelse gælder også drivsystemer, der er klar til montering på en
maskine, og ikke på de enkelte komponenter i sådanne systemer.
F.eks. skal en forbrændingsmotor eller en højspændingselektromotor, der
markedsføres klar til montering på en maskine, der er omfattet af maskindirektivet,
betragtes som en delmaskine.
Det bør bemærkes, at de fleste lavspændingselektromotorer er undtaget fra
maskindirektivets anvendelsesområde og falder ind under lavspændingsdirektivet
2006/95/EØF – jf. § 69: kommentarer til artikel 1, stk. 2, litra k).
Markedsføring af delmaskiner er omfattet af en specifik procedure – jf. § 104:
kommentarer til artikel 5, stk. 2, § 131: kommentarer til artikel 13, § 384 og 385:
kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, og kommentarer til bilag VI og VII.
§ 47 Produkter, der er undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde
Maskindirektivets anvendelsesområde som defineret i artikel 1, stk. 1, er begrænset
på to måder:
−
Visse produkter svarende til definitionerne i artikel 2, litra a)-g), er udtrykkeligt
undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde. Listen over udtrykkeligt
undtagne produkter er angivet i artikel 1, stk. 2, litra a)-l).
−
Ifølge artikel 3 om særdirektiver finder maskindirektivet ikke anvendelse på de
produkter, der er angivet i artikel 1, stk. 1, med hensyn til de risici, der er