32 / 165
er kortet korrekt, og den gamle bydel er særdeles på
lideligt gengivet. I øverste venstre hjørne ses byvåb
net i den skikkelse det fik i 1661. Nederst t.h. findes
Christianshavns våben; denne bydel havde fra 1639
til 1674 selvstændige købstadsprivilegier. I øverste
højre hjørne sad oprindelig Griffenfeldts våben, men
ved dennes fald i 1676 raderedes det ud af pladen.
Kobberstik. /.
Huusman.
Bet. „Kiøbenhaffn. Hafnia
1674. Joh. Husman Delineavit et fecit". Fra Peder
Hansen Resen: Atlas Danicus, Kbh. ca. 1677.
Københavns Bymuseum.
16
KØBENHAVN FRA SYDVEST FØR 1677
Efter svenskekrigene (1657-60) udvidedes byen i syd
vestlig retning, hvorved grunden lagdes til et nyt
kvarter mellem nuværende Frederiksholms kanal og
Vester Voldgade. I forbindelse hermed flyttedes Ve
sterport fra sin plads ud for Vestergade til enden af
den nuværende Frederiksberggade. 1668 stod porten
(5) færdig. Dette sirlige prospekt giver et ganske godt
indtryk af byen, som den mødte de fleste rejsende,
når de kom hertil ad Roskilde landevej. Udformningen
og placeringen af de mange spir er, trods stikkets
lidenhed, korrekt.
Kobberstik. Usign. /.
Huusman.
Bet. „Kiøbenhafn".
Forsynet med tal ved de enkelte bygninger samt for
klaring hertil. Titelblad til Peder Hansen Resen: Atlas
Danicus, Kbh. ca. 1677.
Nationalmuseet. Afb. som titelvignet.
17 KØBENHAVNS TRE FØRSTE RÅDHUSE 1677
Københavns første rådhus blev bygget omkring 1360
et sted i nærheden af Gammel Torv. Gengivelsen af
dette rådhus er her ukorrekt, idet det sandsynligvis
blev ødelagt allerede 1368 af lybækerne. Stikket viser
måske det hus, der lå på stedet i 1670erne. Byens
andet rådhus var mellem 1377 og 1400 blevet ind
rettet i en række bygninger på hjørnet af Studie
stræde og Nørregade, hvor nu Bispegården ligger.
Gengivelsen her viser sikkert også de forskellige huses
udseende i 1677, hvor de forlængst var ophørt at
tjene deres tidligere formål. Omkring 1475 var råd
huset flyttet til en grund på sydsiden af Gammel Torv,
hvor en ny, stor bygning blev opført. Stikket viser
imidlertid Rådhuset, som det tog sig ud efter Christian
IVs ombygninger og anlæggelse af Nytorv 1606-10.
Foran Rådhuset, på Gammel Torv, står det endnu be
varede springvand, rejst 1609, med en broncefigur af
Caritas, udført af Statius Otto.
Kobberstik. Usign. /.
Huusman.
Bet. „Det Forste
Raadhuus Paa Klædebodernes Hiorne Til Norregade.
Det Andet Raadhuus Paa Norregades Hiorne Til Stu
diestrædet. Det Tredie Raadhusets Side Til Gammel-
torff. Det Tredie Raadhusets Side Til Nytorff." Fra
Peder Hansen Resen: Atlas Danicus, Kbh. ca. 1677.
Københavns Bymuseum.
18
KØBENHAVNS SLOT 1679
1167 lod Absalon en borg opføre på den nuværende
Slotsholm; rester heraf kan endnu ses under Chri
stiansborg. Den blev nedrevet 1369 af hanseaterne.
I løbet af 1380erne var borgen genopført i ændret
skikkelse, og ved 1500-tallets midte havde den fået
nogenlunde det udseende og omfang, som på stikkets
tre afbildninger. Øverst t.v. er Slottet set omtrent fra
Holmens kirke, øverst t.h. fra nuværende Ved Stran
den. Det kraftige tårn midt i komplekset er Blåtrårn,
der havde fået denne skikkelse 1596. T.h. ses vinde-
26