33 / 165
broen Højbro, t.v. Kancelliet og bag dette Børsen.
Billedet nederst i midten anskueliggør bedst Slottets
grundplan. T.h. for Blåtårn ses Kongefløjen, siden
Drabantfløjen, Køkkenfløjen, Kirkefløjen, Riddersals
fløjen og t.v. for tårnet Rådstuefløjen.
Kobberstik. /.
Huusman.
Usign. Bet. „Det kongelig
Slot I Kiøbenhafn Som det Ao 1679 er Befunden . . ."
Fra Peder Hansen Resen: Atlas Danicus, Kbh. ca.
1677, jvf. kat. nr. 149.
Københavns Bymuseum.
19
SOPHIE AMALIENBORG 1681
1667-73
Frederik IIIs dronning, Sophie Amalie,
opføre et lystslot syd for nuværende Fredericiagade
med en stor prydhave, der strakte sig hen til den se
nere anlagte Skt. Annæ plads. Slottets arkitekt kendes
ikke, og da det brændte ned til grunden i 1689, har
vi kun nogle modsætningsfyldte gengivelser af dets
udseende. Denne gouache samt andre tegninger og
stik efter samme kunstner bygger på et ukendt forlæg
fra 1681. Jævnføres Bruuns gouache med et samtidigt
maleri på Ledreborg, ser det ud til, at han har ændret
bygningens farve fra rød til gul (en farve som dog
går igen på et maleri visende slottets brand, Gavnø),
ligesom han har fjernet de pilastre, der fandtes mel
lem vinduerne. Haveanlægget har også undergået
forandringer.
Gouache. Usign. /. /.
Bruun
ca. 1745. Forlæggets da
tering fremgår af et stik i Bruuns Novus Atlas Daniæ.
145 X 225.
Københavns Bymuseum.
3
*
Skt. Petri er en af byens ældste. Den omtales første
gang 1304, men er sandsynligvis endnu ældre. Den
første kirke brændte 1386, så den bygning, vi ser på
stikket, er den genopbyggede og flere gange udvidede
Skt. Petri. Oprindelig var den etskibet og havde et
kraftigt spirløst tårn (se kat. nr. 1). De to korsarme
tilføjedes i 1630erne; den søndre, som ses her, fuld
førtes 1634. Spiret er opført 1609-10 af Dirich Frij.
Fra 1537 fungerede kirken som kanonstøberi, indtil
den 1585 blev overgivet den tyske menighed, som den
stadig tilhører.
Kobberstik. Usign. Ukendt kobberstikker. Fra Petri
Gesangbuch. 1717. Bearbejdelse af plade til 1692-
udgaven.
20 SKT. PETRI KIRKE 1692
21 CHARLOTTENBORG SET FRA
HAVESIDEN 1693
Christian Vs halvbror, U. F. Gyldenløve, byggede i
årene 1672-83 et monumentalt palæ med facade mod
det netop anlagte Kongens Nytorv. Det var et fir-
fløjet anlæg med en stor have, der strakte sig langs
Nyhavn ned mod havneløbet. Bygmester var antage
lig Ewert Janssen. Et ældre tegnet projekt og en me
dalje, slået i anledning af grundstensnedlæggelsen,
viser, at palæet ændrede udseende undervejs. Oprinde
lig skulle to kuplede hjørnetårne have flankeret ind
gangspartiet mod torvet, ligesom det var tænkt uden
den fjerde lukkende fløj til havesiden. 1700 afhæn
dede Gyldenløve sit palæ til enkedronning Charlotte
Amalie, der til sin død residerede her, og efter hende
har bygningen sit nuværende navn.
Bly, pen, pensel og tusch. /.
Coning.
Bet. „ihro hoch
Exscll“ Guldenliews palast von der PherdeStal anzu-
27