![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0037.jpg)
Prospecten in Denemarken, udg. af Jeremias Wolff,
Augsburg, ca. 1720.
Københavns Bymuseum.
29 KØBENHAVN FRA NORDVEST ca. 1720
Prospektet viser byen fra Rosenborg til Christians
havn og giver et pålideligt billede af profilen i årene
inden den store brand 1728, da så markante spir som
Vor Frues, Skt. Petri og Helligåndskirkens samt Råd
husets blev luernes bytte. Ialt nedbrændte ved denne
lejlighed omkring 1450 borgerhuse.
Kobberstik. Ukendt kunstner sandsynligvis efter for
svunden tegning af C.
Marselis.
Bet. „Copen-hagen.
Jeremias Wolff excud. Aug. Vind." Desuden en „Ex
plicado Literarum", der på tysk henfører til div. byg
ninger.
Københavns Bymuseum.
30 KØBENHAVN FRA NORDVEST ca. 1720
Stikket er tydeligvis kopieret efter foregående nr., idet
indfaldsvejene såvel som selve byprospektet er identi
ske, mens forgrundens staffage og landskab adskiller
sig fra forlægget.
Koloreret kobberstik. Ukendt kunstner. Bet. „Koppen
hagen p. zatta." Dette sidste er ikke noget kendt navn.
Italiensk forklaring til de indsatte tal.
Det kongelige Bibliotek.
31 SLOTSPLADSEN 1729
Frederik IV var ikke tilfreds med det gamle Slots
uhomogene udseende, og han lod det derfor fuldstæn
dig ombygge for at skabe en mere tidssvarende resi
dens. Det skete i årene 1724 -27; en del fløje blev helt,
andre kun delvis nedbrudt. Der skabtes en ensartet
facade, hvor vinduesfag, gesimser og tagryg flugtede
hele komplekset rundt, og samtidig opnåedes en vis
monumental symmetri ved Blåtårns indretning til
porttårn. For denne vanskelige ombygning stod J. C.
Ernst og J. C. Krieger. Da den middelalderlige grund
plan forblev nogenlunde uforandret, var resultatet af
moderniseringen ikke heldigt, og Slottet fik da også
kun lov at stå fire år i sin nye skikkelse. Kancellibyg
ningen t.v. ses her med den endelige segmentbuede
fronton (se kat. nr. 27).
Gouache. /. /.
Bruun.
Usign. Efter ukendt ældre for
læg, måske udført af Bruuns lærer J. H. Coning, der
selv malede prospekter. Forlæggets datering fremgår
af det efter Bruun stukne prospekt i dennes Novus
Atlas Daniæ. 141 X 222.
Øregaard Museum.
32 PROSPEKT AF DOKKEN 1739
Den 26. maj 1739 indviedes den nye tørdok på Chri
stianshavn. Den var konstrueret af J. H. Dumreicher
og regnedes for et teknisk mesterværk og blev da også
ofte afbildet. Umiddelbart efter indvielsen lagde or
logsskibet Christianus Sixtus ind for at blive repa
reret, og vi ser det her ligge i den nye dok midt i
billedet. Trætårnet t.h. er pumpehuset, mens den for
nemme bygning t.v. med det store vajende flag er den
pavillon, hvorfra kongefamilien kunne overvære ar
bejdet. I baggrunden mellem orlogsskibets master ses
Vor Frelsers kirke, der endnu ikke havde fået sit sno
ede spir. Lidt t.h. - delvist skjult bag et sejl - anes
Asiatisk Kompagnis nyopførte forsamlingshus.
32