44 / 165
1713- Aftegnet 1743. Fosie excudit. Grønnewald Sch."
Fra J. Fosie: Lære-Klude etc., Kbh. 174 1-43 .
Københavns Bymuseum.
40 KØBENHAVN FRA NORDVEST ca. 1745
I forgrunden ses området mellem søerne og volden
med de to indfaldsveje (se kat. nr. 9), som dog tilsyne
ladende fører ind i den lukkede befæstning, idet por
tene ikke er markeret. Der er andre unøjagtigheder:
Operahuset (2) var på dette tidspunkt Sø- og Land-
kadetakademi, Reformert kirke (5) har intet tårn, men
kun en tagrytter, Holmens kirke (9) ser ud som var
den fra 1730erne og ikke fra Christian IVs tid. Hellig
åndskirken (13) har forkert anbragt tårn og spiret så
ikke således ud i virkeligheden. Petri spir (15) er hel
ler ikke korrekt. Stikket er kopieret efter Marselis'
prospekt fra 1718 (kat. nr. 26) med tilføjelse af Chri
stiansborg og de efter branden 1728 genopførte spir,
af hvilke Vor Frues - fuldført december 1744 - giver
tempus post quem. løvrigt mangler kirkens korgavl.
Kobberstik. G. B.
Probst
efter
Marselis
med åjourfø-
ringer. Bet. „Georg Balthasar Probst, Hæres lerem.
Wolffy, exe. A .V ." Desuden tal ved enkelte bygninger
og forklaring hertil. Probst var svigersøn til Wolff,
der omkring 1720 udgav Marselis' prospekter.
Københavns Bymuseum.
41 KØBENHAVN FRA SYDVEST ca. 1745
Dette blad er gådefuldt, idet Christiansborg er ind
tegnet med en anden blækfarve end resten, så det
virker som om Slottet er blevet tilføjet senere. Man
kunne så tænke sig, at prospektet var af lidt ældre
dato, hvorefter man åjourførte det ved at tegne det
nye slot ind. Denne ligefremme slutning kan dog ikke
38
drages, da spiret på Vor Frue tydeligt er gengivet i den
skikkelse, hvori det rejstes 1744-45 efter projekt fra
1739 med ændringer 1742. Ydermere er Christians
borg afbildet i overensstemmelse med et projekt fra
1732, der i mangt og meget afviger fra det approbe
rede og fuldførte udkast. Disse indre modsætninger
lader sig ikke uden videre udrede, men det skal til
føjes, at prospektet stammer fra Christian V is fætter,
grev C. E. Stolberg-Wernigerodes bibliotek. De to
fætre udvekslede arkitekturtegninger, og det vides, at
der i Wernigerode befandt sig tegninger til Christians
borg. Prospektet her er sandsynligvis udført af J. J.
Bruun (se kat. nr. 60).
Pen og tusch. /.
J. Bruun.
Usign. 263 X 915.
Københavns Bymuseum. Afb. s. 36-37.
42 RÅDHUSET 1745
Efter bybranden 1728 stod kun murene tilbage af
Christian IVs rådhus. Genopførelsen indledtes straks
under J. C. Ernsts ledelse, og 1733 stod bygningen
færdig, idet J. C. Krieger dog havde foretaget forskel
lige ændringer. Nytorvsfacaden er imidlertid helt
Ernsts værk; han bibeholdt fire af de syv arkade
åbninger, og over risalitterne satte han gavle - i mid
ten med kongens våben, til siderne med byvåbnet.
Den svære mansard og tagrytteren skyldes Krieger.
På torvet står byens skafot med kagen, til hvilken
delinkventerne blev bundet. Husene, der kanter torvet,
er typiske for genopbygningsperioden efter branden.
Radering. /.
N. Schröder.
Bet. „Raadhuset fra Nye
Torvs siide - Aar 1745 I. N. Schröder, del. et sculps."
Også fransk tekst.
Københavns Bymuseum.