40 / 165
gengivelse af det ny slot, som det stod indtil branden
1794. Muligvis er det kongefamiliens indtog i novem
ber 1740, der her er foreviget. Mod Slotspladsen var
slottet fuldendt i det ydre - indvendigt manglede sta
dig meget, og bagtil manglede endnu hele ridebane
anlægget med Marmorbro og pavilloner. Gouachen er
et af Bruuns tidlige og mindre routinerede prospek
ter.
Gouache. /. /.
Bruun.
Usign. Bet. „Christiansborg Slot
1740." 350 X 230.
Københavns Bymuseum.
nr. 32). Han anlagde her skibsværftet Bjørnsholm, og
stedet som helhed kaldtes Bjørns plads. Tegningen
viser søsætningen af orlogsskibet „Kjøbenhavns Slot"
30. nov. 1741. Bjørns enke solgte værftet 1762 til
handelsmanden Carl Wilder, fra hvem pladsen har sit
nuværende navn.
Pen, pensel og tusch. Usign. C.
Vosbein.
Bet. „Pro
spect af det ny verf som er anlagt af S. Andres Biøren
Aar M.D. CCXLI." Forarbejde til radering i J. Fosie:
Lære-Klude etc., Kbh. 174 1-43 .
Den kongelige Kobberstiksamling.
34 KØBENHAVN FRA NORDØST ca. 1741
Kunstneren har befundet sig ombord i et skib på Yder-
rheden, og det udsnit af byen, han gengiver, strækker
sig fra Børsen til Rosenborg. Bastionerne t.h. i for
grunden må være Kastellets. Midt bag disse, umiddel
bart t.v. for Rundetårn ses den spirløse Vor Frue kirke.
Ved branden 1728 var det gamle spir blevet ødelagt,
og det lykkedes først at erstatte det i 1745.
Radering. P.
1
. Grønvold
efter tegning af
J. Fosie.
Bet.
„Den Kongl. Residence Stad Kiøbenhavn . . . J F (i
monogram) Grønnewald." Endvidere fire verselinier
på dansk. Fra J. Fosie: Lære-Klude etc. Kbh. 174 1-43 .
Københavns Bymuseum.
35 BJØRNS PLADS 1741
1735 fik storkøbmanden Andreas Bjørn tilladelse til
at inddæmme og bebygge et større område sydøst for
den nys påbegyndte dok på Christianshavn (se kat.
36
FLÅDEN PÅ YDERRHEDEN MED BYEN I
BAGGRUNDEN 1743
Under den svenske tronfølgekrise 1743 overvejede
Christian VI at indlede krig mod Sverige. I dette øje
med udrustedes den største flåde i mands minde.
Akvarellen - måske malet af en søofficer - viser alle
skibene i slagorden; nedenunder har han anført deres
og chefernes navne samt antallet af kanoner. Byen er
set fra nordøst, men kan nok først være tegnet et år
eller to efter begivenheden, da Frue kirke ses med det
i december 1744 fuldførte spir, ligesom Nyholms
hovedvagt med flaget t.h. er medtaget, til trods for
at den først blev bygget 1744-45.
Akvarel. Ukendt kunstner. Usign. Bet. „En Floede
Bestaaende af
1 8
Kongelige Danske Orlog Skiibe
6
Fregatter og Bregatiner Ligende For Residensen Kiø
benhavn Anno
1 7 4 3
. . . " Bladet er beskåret for neden,
og i nederste højre hjørne aner man noget af en over
skåret signatur.
2 2 7
X
3 6 3
.
Nationalmuseet.
3 4