177 / 183
AFSLUTNING
167
Og saa tør vi haabe — thi paa det Punkt tilkommer det jo
ikke os at dømme —, at Turen heller ikke har været uden Be
tydning for vore Landsmænd hinsides Atlanten i Retning af at
samle Dansk-Amerikanerne, at knytte dem stærkere til Moder
landet og vinde vort Fædreland nye Venner hiandt Amerikas
øvrige Behoere. Og efter alt, hvad vi saa og hørte haade under
og efter Turen, turde dette Haab ikke være helt ubegrundet.
De Følelser, der opfyldte os ved vor Hjemkomst, var da ogsaa
— næst efter Glæden over at gensé Hjemmet og vore Kære — en
Tak til dem, der havde undfanget Tanken om vor Amerikafærd,
en Tak til dem, der havde hjulpet os at gennemføre den, til alle
dem, der med saa stor Gæstfrihed og overstrømmende Venlighed
havde modtages os, til dem, der herhjemme under vor Fraværelse
holdt Livet i Sangforeningen gaaende, og til hverandre indbyrdes
for godt Samarbejde og friskt og muntert Kammeratskab. Og der
er ingen Tvivl om, at ikke en af Deltagerne — trods alle de
Anstrængelser og de Besværligheder, som en saa forceret Tur
nødvendigvis maatte medføre — for sit Vedkommende vilde ønske
Turen ugjort eller paa noget afgørende Punkt anderledes, end den
var planlagt og i alt væsenligt gennemført.