176 / 183
166
AFSLUTNING
en Dags Tid havde levet sig sammen med dem, var løbet op og
ned gennem de indtil 45 Etager med Elevatorer, der kom op til
øverste Etage næsten lige saa hurtigt, som vi herhjemme kommer
op til 3die Sal. Man havde paa Fornemmelsen, al disse Sten- og
Staalkolosser hørte lige saa naturnødvendigt hjemme derovre
— hvor Indtrykket af deres Højde yderligere modvirkes af
Gadernes Bredde —, som vore 4—5 Etages Huse under vore
Breddegrader eller smalle Gader.
Omvendt forbavsedes Blikket og glædedes Sindet ved det
Indtryk af Hygge og Bo, af fredelig Naturstemning og renlig
Skønhedssans, der hvilede over de
mindre
amerikanske Byer
— som Cedar Falis, Racine, Troy osv. — med deres brede, træ-
bevoksede Avenuer, deres græshegnede Gader og villafyldte
Kvarterer, et Indtryk, der stod i den skarpeste Modstrid til det
Billede af hæsblæsende Voldsomhed, smudsigt og skønhedsforladt
Gadeliv, hvormed vor Fantasi var bleven opflasket gennem
Skildringer og Beretninger af Forfattere, der som oftest henter
deres Indtryk fra Amerikas Storbyer, som vi andre saa uden
videre overfører paa hele det amerikanske Samfund.
Dertil kom saa det interessante og vækkende Indblik, vi
— omend med Lynets Fart eller kun i Fugleperspektiv — fik i saa
mange fremadstræbende og nyskabende Virksomheder paa det
industrielle, det kommercielle og mange andre Omraader. Thi
man kan jo føle sig mer eller mindre tiltalt eller tilfredsstillet ved
Livet og Virksomheden i den ny Verden, men nægte, at det hele
gaar for sig og gaar frem med Syvmileskridt, det kan man ikke.
Og Liv og Fart i Tingene er nu én Gang ikke at foragte.
Og saa Glæden over at træffe saa mange af vore Lands
mænd i forholdsvis gode og ikke saa faa i ligefrem udmærkede
Omstændigheder — overalt velansete og ofte indtagende frem
ragende og ledende Stillinger inden for det borgerlige Livs Rammer.
Og Glæden ved at være sammen med dem i festligt Lag, se og
nyde deres Glæde over den friske Hilsen fra det gamle Land
— det var altsaa Glæde i anden Potens.
Endelig maa man ikke glemme det Tilskud af Sundhed
og Velvære, der maatte være Resultatet af de to Gange tolv Dages
Ophold paa Atlanterhavet, et Ophold der jo yderligere krydredes
ved den — man tør næsten sige Forkælelse, vi var Genstand
for fra Det forenede Dampskibsselskabs og dets Funktionærers Side.
Kort sagt: Frisk Luft i Lungerne, nyt Stof i Hjernen, Lys og
Glæde i Sindet — hvad kan en modtagelig Ungdom, og for den
Sags Skyld ikke mindre den modnere og mindre fængelige Mand
dom, forlange mere af en vel tilbragt Sommerferie?