171 / 183
LIDT OM UNIVERSITETER OG BIBLIOTEKER I AMERIKA
161
Kollegier, og hvor en rigelig Tid af Dagen tilbringes paa Sports
pladserne. Ogsaa Maaltiderne indtages i Reglen i Fællesskab. I
New Haven spiste vi saaledes til Middag sammen med henved
1000 Studenter, opvartet af en Skare velnærede Negre, og vi fik
absolut ikke Indtryk af, at de materielle Nydelser spiller en frem
trædende Rolle i det daglige Studenterliv, ligesom enhver Art af
spirituøse Drikke er banlyst.
Som et synligt Minde om vort Resøg ved Yale University
modtog vi efter vor Hjemkomst et stort »Skilderi«, der nu pryder
Sangforeningens Lokale, og hvoraf der hosstaaende findes et
Rillede. Det er Universitetets Segl »innatura«, nemlig et »legems-
stort« Skind af et Lam eller en Kalv, paahvis Midte en latinsk
og hebraisk Inskription i Guld og Farver forkynder, at det er
den lærde Højskoles Segl. Neden under ses en Sølvplade, hvis
Inskription hentyder til vort Besøg ved Universitetet. Symboliken
i Skindet, om det antyder Landets Rigdom paa Kvæg, eller det
skal bringe Tanken hen paa Pergament, er os ikke ganske klar,
men vi har med Stolthed indlemmet dette originale Mindeskind
blandt vore mange amerikanske Trofæer.
Ogsaa Slutningsvignetten under dette Kapitel hentyder til vort
Besøg ved Yale Universitetet. Det er Portalen til den smukke
Woolsey Hall, opkaldt efter den berømte Lærde,
Theodore Dwight
Woolsey
(1801—1889), der i mange Aar var Universitetets Præsident.
Det er i Reglen en brogetog højst uensartet Skare af unge
Mennesker i alle Aldre, fra 16 til 40 eller saa, der lever ved et
Universitet. For den, der ikke netop driver et Brødstudium, gæl
der det som oftest kun at erhverve sig en eller anden Grad, hvor
med han hjemme i sin By kan underbygge sin sociale Position.
Mange, der i en fremrykket Alder har faaet akademiske Aspiratio
ner og ikke er videre velhavende, maa tit al bryde Studeringerne
for at tage fat med profant Arbejde, indtil de har lagt sig nogle
Penge op til at kunne fortsætte Studiet.
Foruden det kammeratlige Studiesamliv har den akademiske
Stand ogsaa de saakaldte
Glee-Clubs, University-Clubs,
etc., der
har et langt mere mondænt Præg end Universiteterne og i Reglen
kun har selskabelige Formaal. Her ligesom fortsættes det kamme
ratlige Studenterliv fra de yngre Aar, og det er karakteristisk at
se de ældre Professorer og fremskudte Mænd i Samfundet her
hengive sig til løsslupne studentikose Livsytringer med en Energi
og et Humør, som virker særdeles forfriskende. Her lyder ogsaa
muntre populære Viser og de imponerende Yells, hvis Prototype
vel sagtens maa søges blandt en fjærn Fortids Urskovs-Indianere.
Vi tilbragte en overordentlig fornøjelig Aften i Chicago’s
n
Rejsen til Amerika