169 / 183
LIDT OM UNIVERSITETER OG BIBLIOTEKER I AMERIKA
159
Europæernes Begreber bliver derfor ofte noget usikre ved at
komme i Berøring med den amerikanske akademiske Verden.
Foruden Professorer, Docenter, Doktorer og Kandidater i en lang
Række Fag, møder man en Mængde andre Grader og Titulaturer,
hvis europæiske Equivalens det er meget vanskeligt at fastslaa.
En af Studentersangerne havde amerikaniseret sin akademiske
Titel til »doctor of laws«, og da vi havde været i New Haven fik
han af en vittig Kammerat Opfordring til at kalde sig »doctor of
Yale-laws«.
Af Institutioner, der tildeler akademiske Grader, finder man
Fra Yale University: Law-School.
over 400 i Amerika med over 5000 Professorer og 80,000 Stude
rende. Det Fag, der repræsenterer de færreste Professorer og Stu
derende, er Jura en, medens Theologien og Medicinen (derunder
indbefattet Tandlægekunsten og Pharmacien) leverer et overor
dentlig stort Kontingent og udsteder et meget rundeligt Antal
Doktordiplomer.
Gaar man ud fra vort europæiske Begreb om et Universitet
som Undervisningsanstalt i samtlige Videnskaber, vil kun henved
en Snes af Nordamerikas saakaldte Universiteter komme i Betragt
ning. Disse Lærdomssæder findes næsten alle i de atlantiske Sta
ter og minder i deres Indretning og Studieplaner nærmest
0111
engelske Universiteter, en Art Kostskoler for Voksne, hvoi Spoit
og Friluftsliv dyrkes i saa udstrakt Grad, at Studierne ellei Se
mestrene egentlig kun bliver en kortere og mindre behagelig Af
brydelse af disse kammeratlige Livsformer.