154
LIDT OM UN IVER SIT ET ER OG RIBLIOTEKER I AMERIKA
Jeg vil ikke her give noget nyt Bidrag til den umaadelige
Literatur, der allerede eksisterer over Universiteternes og Biblio
tekernes Udvikling i Nordamerika; det vilde sikkert virke altfor
amerikansk, om jeg efter et tre Ugers Ophold i U. S. A. skrev en
Afhandling om dette Æmne; men da vi nu en Gang er Akade
mikere og i Amerika optraadte som Studenter fra. et gammelt
navnkundigt Universitet, saa har vel næppe nogen al os undgaaet
at faa et Indtryk af de Midler og Institutioner, der betinger Viden
skaben og Dannelsen i det mægtige amerikanske Samfund.
Den første Følelse, der paatvinger sig den Nyankomne, er paa
dette som paa alle andre Omraader Forbauselse og Beundring.
For at begynde med Bibliotekerne, saa er det karakteristisk
for Nordamerika, at der findes forholdsvis ligesaa mange offent
lige og gratis tilgængelige Biblioteker, som der i Danmark tindes
Boghandlere, og kommer man ind i et saadant Bibliothek, bliver
man modtaget af Embedsmanden med samme forekommende Høf
lighed som den, hvormed Købmanden hilser en god Kunde, eller
som en amerikansk Forfatterinde skriver: Bibliotekaren hilser den
Besøgende paa samme Maade som Værten eller Værtinden i Re
stauranten. Det er ægte amerikansk og har givet mig meget at
tænke paa, naar jeg erindrer, hvor vanskeligt det er selv tor en
alvorlig Videnskabsmand i Mellem- og Sydeuropa at faa Adgang
til de gamle Bibliotekers sjældnere Værker, der i Reglen betragtes
af Personalet som Publikum uvedkommende. I Amerika har man
et helt andet Syn paa Bibliotekernes Væsen og Bestemmelse end
det, der hidtil har været raadende i den gamle Verden. Hvert
eneste af de
1 0,00 0
offentlige Biblioteker, som findes i Nordame
rika, er nemlig besjælet af den Mission at blive draget til Nytte,
og der drives en aktiv Propaganda for at naa dette Maal. Medens
en Bibliotekar i Europa som oftest opfatter sin Stilling som en
Kustode eller Konservator for de til hans Omsorg betroede Bog
skatte, saa kan man i Amerika høre Bibliotekarer udtale deres
oprigtige Glæde ved at se en hel Stabel slidte Bøger, der snarest
maa udrangeres og remplaceres af nye.
Denne Idé, at det ikke er Publikum, der skal have Besvær
med at søge Biblioteket og faa fat i Bøgerne, men at det er Per
sonalet, der skal lokke Folk til at læse ved at gøre dem Adgangen
til Værkerne saa let som mulig, giver sig Udslag i det store An
tal offentlige
Vandrebiblioteker
(travelling libraries),
Børnebibliote
ker
(children’s libraries), ja selv
Blindebiblioteker
med Brailleskrift
(libraries for the blind).
Det første offentlige Lejebibliotek i Verden blev siftet
1731
af
Benjamin Franklin, hvilket dengang betød en hel ny Type for