163 / 183
LIDT OM UNIVER SITETER OG RIRLIOTEKER I AMERIKA
153
Bogtrykkerkunsten har altid staaet højt i U. S. A., og til dens
Udøvelse har en Række af Landets største Mænd været knyttet.
Vi behøver blot at minde om
Benjamin Franklin,
der lod sætte
følgende Inskription paa sin Gravsten: »Her hviler Bogtrykker
Benjamin Franklins Legeme lig Bindet af en gammel ødelagt Bog,
uden Titel eller Forgyldning, et Bytte for Ormene. Dog er Bogen
ikke gaael tabt, thi (som han selv tror) vil den udkomme i en ny
og smukkere Udgave forbedret og gennemset af Forfatteren.«
. Der kunde nævnes adskillige andre Eksempler fra langt tid
ligere Tider paa en lignende allegorisk Overførelse af Bogtrykker
begreber paa Gravskrifter. Saaledes læser man paa den i Bostons
Historie saa bekendte
John Cottons
Grav disse mærkelige Ord:
»Han var i Sandhed en levende Bibel, hvor de to Pagter var ind
skrevet. Loven og Evangeliet havde hver sin Spalte i hans Hjærte.
Hans Hoved var Registret til den hellige Bog, hans Navn (Cotton)
var Titlen, og hans Liv var en Kommentar til Teksten. Hvilket
værdigt og herligt Værk vil det ikke hlive, naar det udkommer
paa ny, uden Trykfejl. Da vil det blive indbundet og bevaret tor
Evigheden.«
Denne Kærlighed til Bøger giver sig hos amerikanske Lærde
og Digtere et nok saa hyppigt Udtryk som i det gamle Europa,
hvor boglig Kultur ikke længer synes at vinde synderlig Paaskøn-
nelse.
Som et prægnant Udtryk for denne Forstaaelse af BøgersVærd
kan her anføres, at de sidste Vers, der blev skrevet af Nord
amerikas største Digter
H. W. Longfellow,
netop er en Sonnet om
hans Bogsamling. Den er skrevet i December
1 8 8 1
, faa Maaneder
før hans Død, og lyder i Oversættelse omtrent saaledes:
MINE BØGER
Sorgfuld som Ridderen fra svunden Tid
betragter Rustningen, han mer ej bær’,
det blanke Skjold, det store tunge Sværd,
nu ophængt prunkende i Hallen hvid.
Mens lønlig Længsel efter svunden Lyst,
Turnering, Æventyr og Heltedaad
nu stemmer Sindet vemodsfuldt til Graad
og knuger tungt hans kække gamle Bryst.
Saaledes ser jeg mine Bøgers Rad
min
Rustning og
m it
Sværd i fordums Tid,
ej helt unyttige, skønt mer ej brugt,
de vækker Minder om min Ungdom glad
om Styrke, Livsmod, Manddomsdaad og Flid;
dem elsker jeg, til Livets Lys biir slukt.