162 / 183
UN IVER S ITETER OG B IBL IOTEKER
I AMERIKA
AF
CARL BRATLI
LIDT OM
r e
Aarhundreder er næppe forløbne, siden
John Smith
landede i Virginia og grundede den første Koloni, der
blev Begyndelsen til de nordamerikanske Fristater. In
gensinde har vel Civilisationen fejret saa store Triumfer
som i dette mærkelige Land, der for blot ni Menneske
aldre siden rnaatte bearbejdes med Øksen og Ploven, og hvor nu
Universiteter, Biblioteker, lærde Selskaber, literære og kunstne
riske Foreninger trives og blomstrer som velplejede Luksusplan
ter, der imponerer ved deres tropiske Fylde og eksotiske Pragt.
Hvis man vilde dømme efter Folks Udseende og efter visse
ydre Attributer, saa maatte en Europæer, der første Gang gaar
ned ad Broadway, faa det Indtryk, at Amerikanerne er den mest
belæste og højtdannede Nation i Verden. Ingen Steder ser man
saa mange Mennesker med alvorlige, energiske og tænksomme
Ansigter, ingen Steder saa mange bebrillede Øjne, ingen Steder
saa mange Damer, hvis henrivende Toilettepragt forenes med et
»blue-stocking« Ansigt, markeret af hulslebne Pince-nez’er. Ingen
Steder ser man heller den jævne Mand i Ensomhed saa optaget af
Læsning som i Nordamerika. Ser man imidlertid nøjere efter,
hvad
der læses, vil man opdage, at det som oftest er Dagens al
mindelige Nyt, Sportstidender, Fagskrifter eller de utallige »Maga
sin «er, der synes at være bleven Nutidens alt beherskende Form
for Literatur.
Og hvad Brillerne og de svage Øjne angaar, saa tror jeg ikke,
de skyldes saa meget anstrængende Læsning i videnskabelige eller
skønliterære Værker, som den Omstændighed, at Nordamerika har
haft elektrisk Lys i en Menneskealder forud for Europa, og at
uendelig mange Mennesker i de store Byer er henviste til at be
nytte det skarpe elektriske Lys hele Dagen.