157 / 183
HJEMMEKORET
147
store Sal, med nogle danske Sange, og under Jubel fra Tilhørernes
Side afholdtes denne var første egentlige — ganske vist improvi-
serec|e — Koncert under C/oos’ Regimente. Den var et godt Varsel
om en heldig Løsning af den næste Opgave, som i disse Dage
blev stillet vor uprøvede men energiske Dirigent, nemlig Opførelsen
af Kantaten ved Modtagelsesfesten paa Skodsborg den
2 4
. Juni.
At der skulde foranstaltes en Modtagelsesfest for vore Kamme
rater, naar de en Gang kom hjem, var jo en ret nærliggende
Tanke; at kombinere en saadan Fest med vor aarlige Skovtur laa
ogsaa lige for, saavel som at afholde denne paa Skodsborg, idet
Skovturen efter Traditionen skal ende der; men hvorledes Festen
skulde arrangeres og under hvilke Former »Ceremoniellet« i øvrigt
skulde udvikle sig, havde vi paa det daværende Tidspunkt ingen
fast Forestilling om. Saa fik
Holdt
en god Idé — Gud véd, hvor
han fik dén fra —. Han vilde se at faa
Axel Sørensen
— Over
lærer ved Metropolitanskolen og indenfor Studenterverdenen kendt
som en fornøjelig og hyggelig Visedigter
til at omforme Richardts
og Hartmanns Kantate i Anledning af den gamle Studenterfoienings-
bygnings Indvielse til Brug ved denne Lejlighed — idet man saa
samtidig fik indstuderet et Hovednummer til Aarhusturen og altsaa
slog to Fluer med ét Smæk.
Allerede den paafølgende Mandag havde Forfatteren Kantaten
færdig, og trods den korte Tid, der var levnet Digteren — eller
maaske netop af den Grund — fik hans Værk en Friskhed og et
Humør, der betog os alle — og senere ogsaa dem, til hvis Ære
den var skrevet, og som, hvad man at de toregaaende Blade vil
have set, ikke var ganske ukendte med Modtagelsesfester ellei
Hyldestovationer — hverken i Poesi eller Prosa.
Da Kantaten skulde trykkes mente vi, at det kunde være
morsomt at udstyre den paa samme Maade som Amerikakorets
Tekstbog, hvilket ogsaa skete.
Atter fik Holdt en god Idé — nu var han i Vanen — og
fik Axel Sørensen til at oversætte Kantaten til engelsk, lige som
Sangene i den rigtige Tekstbog, og da Pinseferien var forbi mødte
Forfatteren med en engelsk Oversættelse, der stod fuldt ud paa
Højde med hans morsomme og vittige danske Tekst.
For at man — ganske
læ rerig t
for Resten — kan laa et lille
Indblik i, hvorledes en saadan Fest udvikler sig, og for at Læse
ren paa samme Tid kan laa en Forestilling om sehe Kantatens
Art, hidsætter vi to af Versene, som synges af »Lille Kor«, idet
Richardts originale Tekst forudsættes bekendt.