161 / 183
HJEMMEKORET
151
der i poetisk Form behandlede Damerne. Scripsi, alias Nr.
34
Fabrikant
Torben Meyer
talte bagefter for disse.
Naturligvis maatte
Gottschalck
ogsaa frem og paa dansk
amerikansk Vis — uimodstaaelig morsomt — talte han for
»Hjemmekoret«, idet han samtidig overrakte det en loving cup af
— Tin, et pragtfuldt Bæger med Inskription. Sammen med de
øvrige loving cups er denne nu indlemmet i vor kostbare Samling
a f Trofæer — som et ringe — men ikke desto mindre synligt
Minde om en af de gladeste og mest fornøjelige Fester i Sangfore
ningen.
Men nu nærmede Klokken sig til
1 2
. Sidste Avis der nu hed
ikke »Ægget« men »Skægget«— kom med en af Kunstmaler
H. H.
Schou
rigt illustreret Takkesang, til den midlertidige Bestyrelse,
og da Klokken slog, traadte denne op og takkede af i følgende
poetiske Vendinger:
Atter det skilte sammen sig nu føjer
smidig og let.
Vi som skal gaa, mod Vennerne os bøjer
i en Terzet.
Snart i det fjerne Raadhusklokker klinger
har over Byen Midnatsbudskab sendt.
Tak vi Eder bringer.
Vort Hverv er endt.
Derpaa overdrog
Lunn
Formandsklokken til
Christophersen,
Holdt
Nøglerne til
Holbøll
og
Cloos
Taktstokken til
Levysohn;
hvorpaa
Christophersen
sluttede Soldet. Under
Levysohns
Direk
tion lød som saa ofte før, følt og stemningsfyldt, Hartmanns:
»Snart er Natten svunden« ud over Sundet, der laa roligt og glit-
trende i Maaneskinnet og denne helt igennem kammeratlige og
stilfulde Fest var endt.