165 / 183
LIDT OM UNIVERSITETER OG RIRLIOTEKER I AMERIKA
1 5 5
Kulturspredning. Det nyeste paa Bibliotekvæsenets Omraade er
vel nok Anvendelsen af Telefonen, idet der gives Biblioteker, hvor
til man blot behøver at telefonere for at faa de boglige Oplysnin
ger, man ønsker. Det varer vel ikke længe, inden baade Grammo
fonen og Kinematografen tages i Bibliotekernes Tjeneste.
Ogsaa med Hensyn til Aabningstiderne synes de amerikanske
Biblioteker at tilfredsstille de mest vidtgaaende Fordringer. De
fleste er aabne daglig fra 9 Morgen til 10 Aften og om Søndagen
fra 2—10 Aften. Kun to Dage om Aaret er alle Biblioteker luk
kede: 4. Juli og 24. December.
Hvad der ogsaa vækker den Fremmedes Opmærksomhed ved
hans første Besøg i de offentlige Biblioteker, er den store Mængde
Kvinder, der er ansatte som Bibliotekarer og Assistenter. To
Tredjedele af den samlede Bibliotekarstyrke, der betjener de of
fentlige Biblioteker, er Kvinder. Mange Steder træffer man ogsaa
særlige Afdelinger, Læsesale og Udlaansrum for Kvinder — og
for Negre.
At de kvindelige Læseres Antal er saa overvældende stort,
forstaar man bedre, naar man hører, at alle de offentlige Biblio
teker har til Disposition hele den moderne Skønliteratur, der som
bekendt ikke udlaanes i de store offentlige Biblioteker i Europa.
Det er vel nærmest denne Art Literatur, den før omtalte Biblio
tekar var saa begejstret over at se slidt af megen Læsning; thi en
umætteligere Romansluger end den amerikanske Kvinde findes
næppe i denne eller den tilkommende Verden. Der er dog ogsaa
dem, der mener, at de amerikanske Biblioteker paa denne Maade
gør sig fortjent af Kvindesagen.
Da det koster de store Biblioteker uhyre Summer at holde
Romanhylderne stadig forsynede, har man mange Steder indført
det saakaldte »ribbon« System. Det bestaar i, at man lige over og
lige under den Hylde, der indeholder alle Døgnets Romaner, an
bringer Literatur af lødigere Art, som de Besøgende saaledes »ved
et Tilfælde« faar i Hænde og af og til faar Lyst at læse. Lignende
uskyldige Bedrag anvendes ogsaa i Børnebibliotekerne, hvor man
blandt Billedbøgerne og Æventyrene søger at indsmugle lettere
historisk Læsning, Rejsebeskrivelser o. 1.
I Amerika synes der at herske en virkelig Kappestrid mellem
de offentlige Myndigheder og private Rigmænd om at stifte, dotere
og vedligeholde Biblioteker.
John Rockefeller
, der i 1889 grundede
Chicago-Universitetet, gav straks et Par Millioner til Biblioteket, og
Andrew Carnegie’s
Bibliotekspassion er bleven ordsproglig; han
har grundlagt eller doteret henved 2000 Biblioteker i U. S. A. og
foræret dem 200 Millioner Kroner.