168 / 183
158
LIDT OM UNIVERSITETER OG BIBLIOTEKER I AMERIKA
Public Library indrettet en Afdeling, en Art literær eller kunstne
risk Vuggestue, hvor Biblioteksdamerne foreviser Billeder for de
smaa, ledsagede af forklarende Bemærkninger.
Thomas Carlyle
udtaler et Sted: The true university of these
days is a collection of books. For 70 Aar siden, da Carlyle skrev
sin »Hero as Man of Letters«, havde han næppe tænkt, at Nord
amerika skulde blive Landet med de største Biblioteker og de fle
ste Universiteter.
Medens Europas gamle Lærdomssæder som Paris, Bologna og
Oxford udviklede sig spontant ved det Ry, som de store Lærere
havde vundet, eller grundedes af Kejsere, Paver, Konger eller
Statsmænd, som Prag, Glasgow, København og Salamanca, saa
har Nordamerikas Universiteter alle det tilfælles, at de skylder
deres Oprindelse privat Initiativ og Rigmænds storslaaede Offer
villighed.
Det ældste amerikanske Universitet er det, der grundedes i
1(586 af
John Haruard
i Cambridge ved Boston. Harvard var en
engelsk Præst, der testamenterede sin Formue og sit Bibliotek til
Oprettelsen af et Universitet, der stadig har forstaaet at vedlige
holde sit Ry som Unionens første Lærdomssæde.
I Slutningen af det 17. Aarh. fik Virginia et Kollegium med
Understøttelse fra England. Man opkaldte det efter Kongen og
Dronningen af England »William and Mary«. Det skulde navnlig
uddanne Præster og Lærere, men Interessen blandt Folket og
dets ledende Mænd syntes ikke at være meget levende, og da den
nidkære Præst Mr.
Biair
henvendte sig til Guvernøren, General
Seymonr,
for at finde Støtte for sin Plan, at grunde en Skole for
Sjælesørgere, skal denne have givet følgende drastiske Svar:
Damn your souls! Make tobacco! Skolen blev dog omsider anlagt
og eksisterede i halvandet hundrede Aar, indtil den i 1862 til-
intetgjordes i Borgerkrigen, og den er aldrig siden blevet genoprettet.
Amerikas tredje Universitet er Yale College i New Haven,
Conn., der blev grundet ved Aar 1700. I det 18. Aarhundrede op
rettedes endnu en Række Lærddomssæder, men det er værd at
bemærke, at ingen af alle disse første Undervisningsanstalter kaldte
sig Universiteter; Harvard hed saaledes »school or college«, Yale
»collegiate school« o. s. v.
Det var først i det 19. Aarhundrede, da nye Læreranstalter
grundedes i et hidtil ukendt Omfang, at Navnet Universitet blev
det almindelige, og de fra Europa gammelkendte akademiske Tit
ler og Grader fik en saa udstrakt Anvendelse, at de ikke længere
imponerer den gamle Verdens Akademikere.