152 / 183
HJEMMEKORET
n d e k
Højspænding imødesaa de af Sangforeningens
Medlemmer, der havde tegnet sig som Deltagele i
Turen til Amerika, Resultatet af det Bestyrelsesmøde,
hvori Korets endelige Sammensætning bestemtes, og
der skabtes ved denne Lejlighed inden for Sangforenin
gen .følgende lire forskellige Grupper :
4)
de glade
, som kom med til Amerika,
2)
de forventningsfulde.
Suppleanterne, som maaske kom med,.
8)
de bedrøvede
, som blev kasserede, og
4)
de fortrøstningsfulde
, sorfl alligevel ikke kunde komme med-
Det er disse tre sidste Grupper, der skal fortælles lidt om i
dette Afsnit.
De forventningsfulde, Suppleanterne, gik rundt — horribile
dietu — og haabede paa Blindtarmsbetændelser eller andre menne
skelige Hændelser hos de glade. Men efterhaanden som Chancerne
svandt, og Forhaabningernes Termometer nærmede sig Nulpunktet,
søgte disse Trøst
bos Digteren og fandt den hos L.
C. Nielsen
,.
der i en Kantate ved Christian den Niendes Død slog fast, at
»ikke et Haab, om det aldrig opfyldes, forspildes«, og i det Øje
blik, Kaptajn
Gøtsche
fra »United States« Kommandobro gav Tegnet
til Amerikafærdens Begyndelse, var Skuffelsen hos Suppleanterne
blevet til Vemod, men da der i Vemoden altider en Understrøm
af Glæde, ja den kan endog som bekendt udvikle sig til en ren
Lystfølelse
(Høffding:
Psykologi,
3
. Udg., Pag.
2 73
og ff.), var de
altsaa glade.
Ogsaa de bedrøvede fandt Trøsten, ikke hos
L. C. Nielsen
, men
hos selve
H. C. Andersen
i hans berømte Linier: »Jeg tror, der
er skønnest i Danmark«. Hvis dette virkelig var Tilfældet og ikke?
noget Æ ven tyr, var der jo i Grunden slet ingen Anledning til at.,
ærgre sig over, at man ikke var kommet med.