150 / 183
1 4 0
TROY, NEW HAVEN , P ER TH AMBOY, NEW YORK, HJEMREJSEN
Bred og vennesæl stod vor Vært i St. Hanshaugens Bjælkehalr
da vi om
Eftermiddagentroppede op, og præsenterede os for et Sel
skab af
Ivristianiasskønneste Damer. I Hast var deringet sam
men til den improviserede Fest, i Hast rystedes vi sammen til
et af de gladeste Gilder, vi havde oplevet paa hele Turen. Og
hvor nød vi det igen at være til Middag paa europæisk Manéi;
det stemmede bedre med vore gennem Tiderne tilvante Disposi
tioner. Efter Middagen sang vi fra Musikpavillonen en Bække
Sange for de
2— 3 0 0 0
Mennesker, som var samlet der for at liøre
Musik, ogsom med Glæde tog mod dette Ekstranummer paa
Programmet. Snartvuggede de unge
sig i en yndefuld Boston
rundt i den ryddede Hal, til Opbruddets Time — ak, altfor hur
tigt — kom; saa fulgte hele Selskabet
os til Damperen, og Dansen fortsattes
om Bord paa »Oscar II«, indtil Land
gangen blev taget, og den sidste af Da
merne med Nød og næppe slap fra Borde.
I den vidunderligste, stille og klare
Nat sejlede vi ned gennem Fjorden.
Ubevægeligt laa Vandspejlet i Halvlyset
og gengav i de fineste Nuancer Fjælde-
nes Former
o g
Himlens Farver. I stille
Beskuen sad vi en og en og aandede
Stilheden ind, mens »MindernesScene«
aabnede sig for os, eller vi samledes i
Smaaklynger og nynnede en Sang ud i
Natten. Først da vi var naaet ud i rum
Sø, begyndte det at tynde ud paa Dækket;
men de livskraftigste af os kom sikkert slet ikke i Seng den Nat.
Og saa kom Torsdagen den
2 0
. Juni. Ingen al os nil nogen
Sinde glemme den
4
. Maj, da vi drog ud paa Togt mod Ijeine
Kyster. Men endnu dybere vil Hjemkomstdagen være brændt ind
i vor Erindring. »Det bedste ved hele Turen var det at komme
hjem igen«, sagde en af Sangerne, og sandt er det jo, at vi alle
længtes efter at komme ind i Dagliglivets vante Folder igen.
Med Solskin og Taage, med Regn og høj Himmel vekslede
Dagen, til vi saa Kronborgs irrede Taarne tegne deres fine Omrids
mod en blaasort Tordensky. Og ned gennem Sundet gled Skibet,
mens vi genkendte nu den, saa den Villa langs Strandvejen fia
Espergærde til Skodsborg. Ængsteligt skottede vi efter Torden-
skyen, — det vilde dog være ærgerligt at komme hjem i skyllende
Regn. Men Vejret holdt, og nærmere og nærmere kom vi til
København. Mens det store Dannebrogsflag, vi havde modtaget