TROY, NEW HAVEN, P ERTH AMROY, NEW YORK, H JEMREJSEN
135
Nede paa Damperen ventede vi spændt paa, om han vilde
naa at komme med. —
De sidste Haandtryk veksles, det sidste Farvel siges, de led
sagende Venner gaar fra Borde. Oppe paa øverste Dæk staar vi
alle samlet i Klynge med Hænderne fulde af Blomster og raaber
farvel ned til vore Kammerater
Christian Guldmann, Anders
Møller
,
Christian Fabricius
og
Asger Møller,
som bliver tilbage, den
første for at skabe sig en Livsstilling i det nye Land, — og til
det eller det kendte Ansigt, som vi opdager i Skaren paa Kajen.
Pieren i New York.
Helirung, M. C. Madsen
og
E skesen
faar deres Hurraer. — Og der
bar vi alligevel Bæk i fuldt Spring op ad Landgangsbroen.
Mens Damperen langsomt glider ud fra Bolværket, og vort
Silkebanner fra Chicago lader sine Stjerner og Striber bølge frem
over vore Hoveder, klinger »Star Spangled« og »Kong Christian«
endnu en Gang fra vore Læber ud over de vinkende Tusinder
paa Kajen, ud over det blikstille Vand mod Millionbyens Mure
og Frihedsgudinden med den oprakte Fakkel. Den sidste trofaste
Skare derinde paa Pieren bliver mindre og mindre for vort Blik.
Æventyret er forbi. — —