i Amerika var sunget, tog
Rich. Kranse
til Orde og talte sig hurtigt
ind i Perth Amboyernes Hjerte ved at sige, at vor Færd jo egentlig
var begyndt lier, da vi ikke kunde regne med det Ophold, vi paa
Rejsen havde gjort i Perth Amboys Havnestad, New 'i ork. Det
var her, vi havde vundet vore første Lavrbær.
Axel Kringelbach
sagde ogsaa paa den
d a n s k -
amerikanske
Presses Vegne Tak for Besøget. Han talte om, hvilke trange
Kaar denne Presse havde levet under, med evig Kiv og Sp i ,
men hvorledes der straks var kommet Harmoni til Stede, da dei
blev Tale om vort Komme. Det havde været som en Fane,
hvorom alle havde kunnet samles.
Efter at endnu Dansk-Amerikanerne
Abel Hansen, Karl Møller
og
Jacobsen
havde talt, og et Telegram fra den danske Konge,
Svar paa en Hilsen, vi havde sendt denne paa hans fødselsdag
den
3
. Jun i fra Niagara, var oplæst, blev vi præsenteret for de
Danskere, i hvis Hjem vi skulde indkvarteres for Natten. Men
en lille Dans fulgte efter, og Klokken blev adskilligt over
12
og
1 , inden de sidste Sangere naaede hjem til de udmærkede
Kvarterer.
,
Den næste Dag (
7
. Juni) havde vi igen New Yorks ujævne
Gader under vore Fødder. Regnen pøsede ned den meste lid ,
og indbød til at holde sig inden Døre. Men hvem havde Tan e
for det? Nu gjaldt det om at faa det mest mulige ud al ( en
korte Tid, som var tilbage. Kineserkvarteret var Genstand for
talrige Besøg, og adskillige kinesiske Vifter, lakerede Bakker og
Dolke med udskaaret Benskaft fandt Vej til vore Kufferter, der
efterhaanden bugnede af Souvenirs. Ligeledes blev Museerne af
søgt, navnlig »Metropolitan Museum of Art«, hvor mange al os
glædede sig ved Synet af den fortrinlige Samling af nyere fransk
og engelsk Kunst og saa naturligvis de gamle Mestres Værker,
som de amerikanske Dollars i' stedse stigende Grad drager over
Atlanten.
.
Et usædvanligt Skue blev vi ogsaa Vidne til, da Gadefejeines
Bataillon under klingende Spil trak gennem
5
"' Avenue med beredne
Befalingsmænd i Spidsen for de enkelte Afdelinger.
Kl.
7
om Aftenen drog vi af Sted til Brooklyn, hvor den sidste
Koncert skulde holdes i »Prospect Hall«. Lysreklamernes mange
farvede Straaler tegnede allerede deres Ildskrift ned gennem Broad-
way, da vi forlod Hotellet for at naa til The Subway, som vi i
durende II førtes bort ad ind under Floden.
Det var helt underligt at tænke paa, da vi betraadte Tribunen
derude i Brooklyn, at nu var det forbi, nu skulde vi ikke meie
staa Ansigt til Ansigt med et Publikum, der lod sig røre til Taaiei
132
TROY, NEW HAVEN , P ER TH AMBOY, NEW YORK, H JEMREJSEN