over Landet.
Jørgen Møller
fandt ikke andre Motiver for sit
Camera end Jernbanevognens trøstesløse Indre.
Midt paa Eftermiddagen naaede vi endelig New Haven. Efter
den sædvanlige .Komitémodtagelse og Hotelindkvartering — her i
et lille Hotel, »Davenport«, der havde det største Besvær med at
skaffe Plads for saa stor en Invasion, hvorfor Feltsenge og Divaner
maatte tages i Brug, — begav vi os gennem Byen hen til det
berømte Yale Universitet, spadserede gennem Universitetets mange
Gaarde, over Grønningen med de tre gamle Kirker, gennem de
128
TROY, N EW HAVEN, P ER TH AMBOY, NEW YORK, H JEMREJSEN
I Jernbanevognen.
lange Elmealléer i Studenternes Kvarter til Universitetets mægtige
Spisesal, hvor
7— 8 00
Studenter, der sad ved Spisebordene, hilste
os med bragende Haandklap.
(Salen kan rumme
1 0 0 0— 120 0
Middagsgæster). Paa kraftige Opfordringer maatte vi under Maal-
tidet synge et Par Sange for de amerikanske Fæller, og skønt
spirituøse Drikke, og hvad dermed er beslægtet, er banlyst paa
Universitetets Grund, syntes »Helan« og »Halvan«, som for til-
fållet gik til et Glas Vand, samt Pacius’ Drikkesang kun at vække
Glæde hos Studenterne, der takkede os med deres virkningsfulde
Yell.
Dette Møde med den amerikanske Studenterverden var
desværre som de fleste tidligere paa Afstand, og med Beklagelse
over, at vor Tid var saa optaget og vort Ophold her saa kort,
maatte vi atter begive os til Hotellet for at klæde os om til
Koncerten.