135 / 183
TROY, N EW HAVEN, PERTH AMROY,
N EW YORK, H JEMRE JSEN
h r i s t o p h e r s e n
bragte os om Morgenen den 4. Juni, da
vi skulde til at forlade Niagara Falis, en Hilsen fra vor
splendide Vært, Dr.
H ellrung
, der beskedent unddrog
sig al videre Hyldest fra vor Side, og med Hjernen fuld
af Indtryk fra det storslaaede Naturskuespil, vi her
havde nydt, satte vi Kursen mod nye Egne. Efter en
8 l/2
Timer
lang Køretur, under hvilken vi hk Lejlighed til at se, hvoi
i Amerika i adskillig højere Grad end herhjemme overlader en
hver at vaage over sin personlige Sikkerhed, idet vi i Byen
Syracuse med temmelig stærk Fart kørte langs igennem Gaderne
uden anden Advarsel til Byens Beboere end en Klokke, der
kimede henne fra. Lokomotivet, naaede vi til Tioy, Flippernes
Hjemstavn. Det var Pinsedag og stegende varmt. Gaderne laa
hen i rolig Ensformighed med Helligdagsstilheden hvilende over
sig. Negerfar vandrede af Sted med høj Hat og tilknappet Diplo
matfrakke i Spidsen for sin anselige Familie som en værdig pater
familias, uanfægtet af, hvor mange Grader Termometret viste.
Bag »Hotel Renselaer«s røde Mure var der Kølighed, og
snart sad vi hyggeligt bænkede i de venlige Stuer, der er holdt i
gammelhollandsk Stil, ved en Kriigel 01 og hørte paa et hjerteligt
Velkommen fra Komitéen.
Ved Koncerten om Aftenen i »Music Hall« — et i akustisk
Henseende glimrende Lokale — var der mægtig Begejstiing og
flere Dacaponumre end nogen Sinde, syntes vi.
Levysohn
sparede
heller ikke paa os; Stemmematerialet skulde nok slaa til til de
resterende Koncerter.
Og det blev saa til 14 Gentagelsel og
Ekstranumre, hvilket nok maa siges at være noget af en Rekord
paa et Program med 15 Numre.