131 / 183
CHICAGO, DETRO IT , NIAGARA
121
Lidt efter hørte man fra et tilstødende Rum høje Raah og
Latter og en underlig raslende, Knasen af stift Olietøj. Halvt-
hundrede Mandfolk søgte her at omskabe sig til Søfolk. Et Vir
var af stivnede Bukser, drabelige
Galocher, Oliejakker og Syd
vester, — for vi skulde nu ned
under selve Niagara.
6—8 Mand ad Gangen, saa
mange Elevatoren kunde rumme,
gik det nedad, dybt ned i
Klippen. Saa fremad gennem
lange, skraanende Gange. Fug
tigheden drev ned ad de skifer-
graa Vægge, hist og her belyst
af en elektrisk Pære. En bred
Sideaabning i Gangen, — og der
styrtede Vandmasserne ned foran
os, vilde, som i vidløs, fraadende
Rasen. Det var, som den lokkede
os,som rev den os,sanseløse,magt
stjal os ned i sit sydende Svælg,
den uhyre Heksekedel dernede.
Vi blev lang Tid dernede, kunde ikke løsrive os, mærkede
knap, at vi var vaade til Skindet. Men op maatte vi, op gennem
den mørke Skakt,
— og atter en lar
mende, og nu des
uden yderst fugtig
Omklædnings-
scene.
Vi fandt
igen vor Vogn, og
gjorde nu i Løbet
af
de
følgende
Timer hele den
med Rette navn
kundige »Niagara
Relt Line«
Tur
rundt
om
»the
Gorge«, den mæg
tige Kløft, som det jævnt tilbageskridende Fald i Aartusinders
Løb har dannet.
Noget oven for Faldet ligger »Toronto Niagara Power Co.«, et
af de ikke faa Kraftanlæg, den sidste Tid har set skyde frem paa
I Olietøj.