126 / 183
Fabrikant Walkers Side i dennes lukkede Automobil helt ud paa
Færgen hyldet af det trofaste Folk.
U r Landstigningen paa Amerikasiden kørte v, . Antomobrle
ud over den vidunderlige 0 Belle Isle, der ligger midt ude .
Floden og er omdannet til en af de største og smukkeste Parke,
1
Verden
Idylliske Skovpartier skiftede med Sports og Lege
pladser; ud over de spejlblanke Kanaler hang Bogene og. Lindenes
svulmende Kroner og luede i grøngylden Pragt unde. Solem s ^
Straaler. F ra den lange Bro, over hvilken Vejen g
g
Detroit, samlede vi i et sidste Blik al denne Dflbghed. Om Bye
med Rette bærer sit Navn, »The City Beautiful« fik v, kke I e
lighed til at konstatere; men atOmegnen svarer til en By at dette
Navn fik vi til fulde bekræftet paa denne Køretur.
Med Nød og næppe naaede vi at blive
klædt.ompaa Hote
European og at komme til »Garrick Theatre« i rette Tid det
sige »T rette Tid« er et saare elastisk Begreb, og v, lærte snart
n aaTu ren at indrette os efter det amerikamske Koncertpubhkums
Forslaaelse af dette Begreb. Det var sjældent muligt at begynde
Koncerterne før over en halv Time efter den paa Programmet
averterede Tid paa Grund af Publikums sene Ankomst
Som i dette Tilfælde kunde det dog af og til være behageligt,
naar man forstod at indrette sig derpaa.
For et godt besøgt Hus, hvor det meste af Parkettet bestod
af den danske Forenings Medlemmer, sang vi under stigen e
Bifald de Sange, vi nu havde sunget
s a a
mange Gange a v,
maatte kunne synge dem i Søvne. Naar vi imidler i
,
taknemmeligt Publikum var for at høre dem, svandt Gentagelsens
Trivialitet bort for os; vi sang af Hjertens Lyst og bøjede os
Ivdiet oe villigt under Sceptret.
En
hurtig
Banket
paa »Hotel Tuller« fulgte. Adskillig
somhed samlede sig inden Bordet om Dr.
Sørensens
sortlokkede
engelsktalende Frue, der under Koncerten havde overrakt os en
herlig Buket af røde og hvide Nelliker; og den smukke Frue var
nu Genstand for en ædel Kappestrid om, hvem der skulde føre
hende til Bords. Det blev Sprogvidunderet
B ralh,
der saa ve
forstod at belægge sine Ord, at han gik af med Sejren. Men
Glæden var kun kort. Thi midt under Maaltidet maatte vi biyde
op og i Huj og Hast naaede vi i sidste Øjeblik Banegaarden,
inden det Tog gik, som skulde føre os til Niagara.
Om den vidunderlige Dag, vi tilbragte der, skriver
Aage
Meulengracht
følgende:
n 6
CHICAGO, DET RO IT, NIAGARA