124 / 183
114
CHICAGO, DETRO IT , NIAGARA
festligt pyntede »Bjørgvins Hall«, en norsk Forenings Forsamlings
sal, hvor et udmærket, dansk Smørrebrødsbord, et Kæmpemaaltid,
stod og ventede os. »Harmonien« modtog os med »Vi dygtige
Svende«, og efter at Hr.
Otto Dam
havde overtaget Toastmaster
hvervet,’vekslede Taler og Sang i en Uendelighed. Senator
Niels
Jael
overrakte under Forsamlingens stormende Jubel »Haimo-
nien«s Æresmedlemsemblem til
Levijsolm,
sorir svarede med en
Tak til »Harmonien« for den Alvor, hvormed den holdt den
danske Sang i Ære.
C. P. Ditleusen,
Medlem af »Harmonien«,
talte om den Glæde, det havde været for dem at høre vor Sang.
Mindet om den skulde leve længe i deres Hjerter. Hvorefter der
blev sunget et i Dagens Anledning af Hr. Ditlevsen forfattet »Har
monikvad ved et godt Glas 01 fra Fad«. - Ja , og saa kom efter
en Tale af
Christophersen
de samme Navne, som vi kendte, fra da
vi sidst var i Chicago,
Henius, Antonsen
,
Hertz, Warloe,
lige varme
og begejstrede i deres Ord, lige ildnende i deres Veltalenhed.
Det vilde have været fristende at tilbringe Resten af Aftenen
i dette kammeratlige Lag ; men Hundreder af Danskere ventede i
»Bismarcks-Garden« paa os, og i munter Klynge begav vi os til de
reserverede Sporvogne, som førte os gennem de allerede mørk-
nende Gader til den tyske Have, hvor vore Landsmænd modtog
os med Hurraraab og Haandklap. Bordene fyldtes med store
Seidler 01, et hyggeligt Samvær udfoldede sig med Munterhed og
Skæmt og Fornyelse af Bekendtskaber fra forrige Besøg. Men
ikke alene fra Chicago saa vi kendte.
K irkegaard
fra Racine og
Konsul
Rove
fra Milwaukee hilste vi paa med Tak for sidst —
og mange med dem.
Og saa udviklede det hele sig efterhaanden til en hel Sanger
kamp. »Harmonien« lagde for med at synge et Par Sange fia
Tribunen, vi fortsatte ved bl. a. at synge de nordiske Landes og
Amerikas Nationalsange. En Skare kaliforniske Studenter, Cali-
fornia Glee Club, som var paa Sangertourné i Østen og benyttede
Lejligheden til at hilse paa os, sang et Par af deres forunderligste
Sange, den norske Sangforening afløste dem, Knudsen-Kvartetten
og Solisterne, alle maatte bidrage til den fælles Underholdning,
og Folkejubelen kendte ingen Grænser. —-
Næste Dags Formiddag kørte vi ved 9-Tiden bort fra Chicago
gennem Indianas og Michigans skønne og frugtbare Egne. Æble
haver og Hvedemarker vekslede med Enge og dejlige Skovstræk
ninger, hvor vildvinbevoksede Klipper skød deres graa Rygge op
af den bregneklædte Bund. Efter 7 Timers Kørsel naaede vi til
»The City Beautiful«, Grænsebyen Detroit ved Floden, som for
binder Huron- og Eriesøen. Den første, som hilste paa os, var